LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Danmark            Danmarks kongerække         


Abel
Abel
Faktaboks
Dansk konge:1250-1252
Valgsprog:?
EfterfulgteErik 4. Plovpenning
Blev efterfulgt af:Christoffer 1.
Fødselsdato:1218
Fødselssted: ?
Dødsdato:29. juni 1252
Dødssted:Ejderstedt
Begravet:Slesvig Domkirke
Gift med:Mektilde
Børn:Valdemar Abelsen
Sophie af Danmark
Erik Abelsen
Abel Abelsen
Abel (1218 - 29. juni 1252), dansk konge 1250-1252, var en søn af Valdemar Sejr i hans andet ægteskab med Berengaria. Da Dagmars søn Valdemar omkom 1231 og Abels ældre bror Erik blev kronet til konge, fik Abel, som da endnu ikke var 15 år gammel, overdraget hertugdømmet Jylland (Sønderjylland). 1237 ægtede han Mektilde, en datter af grev Adolf af Holsten. Da denne kort efter gik i kloster, overtog Abel formynderskabet for hans to unge sønner; men efter at Erik var blevet enekonge i Danmark, nedlagde han denne værdighed, måske af hensyn til broren. Til denne kom han nemlig straks i spændt forhold; 1243 førte kongen endog en hær mod broren, men året efter påtænkte de dog i fællesskab et togt til Estland. 1246 kom uenigheden atter til udbrud, og Abel fik hjælp både af den yngste bror Kristoffer og af de holstenske grever. Krigen førtes med vekslende held, men vendte sig dog til sidst helt til Eriks fordel. Så standsede den et par år; men i begyndelsen af 1250 lykkedes det kongen at indtage selve byen Slesvig, og Abel måtte købe freden på ydmygende vilkår; som det synes, har han endog måttet give afkald på Rendsborg.

Holstenerne og flere nordtyske fyrster ville ikke lade denne vigtige grænseborg blive i den danske konges hænder; i de første dage af august rykkede de med 1.400 ryttere frem mod Ejderen. Kong Erik ilede til; på vejen tog han ind til broren i Slesvig, men her blev han grebet, ved nattetid ført ud på Slien og halshugget (10. august). Endnu inden månedens udgang hyldedes Abel som Danmarks konge, og 1. november blev han og Mektilde kronede; forinden havde han dog med 24 riddere som mededsmænd besvoret sin uskyldighed i brorens død, men dennes drabsmænd, Tyge Bost og Lave Gudmundsøn, vedblev at indtage høje stillinger ved hans hof.

Abel fik i sin korte kongetid ikke lejlighed til at udføre noget synderlig; betegnende er det dog, at han også som konge vedblev at føre titlen »Jyllands Hertug«; han stod i det venligste forhold til det holstenske fyrstehus og gav hansestæderne store handelsfriheder. Allerede 29. juni 1252 faldt han i en kamp mod de oprørske frisér. Hans enke ægtede siden den svenske Birger Jarl og viste ofte sit fjendskab mod Danmark; sagnet beskyldte hende for at have ødelagt rigets adkomstbreve på Nordalbingien. Af Abels tre sønner hed den yngste også Abel; han synes at have haft Svendborg i slægteje og døde her 1279; fra den næstældste, Erik, nedstammede den sønderjyske hertuglinje, der uddøde 1375.