Agobard
Agobard, ærkebiskop (779 - 840), født i Spanien, men oplært hos ærkebiskop Leidrad i Lyon og blev sin lærers medhjælper og dernæst (816) hans efterfølger. Han var ualmindelig djærv og trådte op mod almuens overtro og mod magthavernes overgreb. En skarp pen førte han, og hans mange småskrifter om dagens brændende spørgsmål giver ham en vis lighed med en moderne publicist, mens hans modige selvstændighed gør ham til en af middelalderens ejendommeligste kirkereformatorer. Først gennemheglede han den overtro, at hagl og tordenvejr skyldtes menneskers trolddomskunster. I et stridsskrift mod den burgundiske Lov gik han dernæst løs på tvekamp og andre gudsdomme som retslige bevismidler. Senere ivrede han over for selve paven mod billed-dyrkelsen, endvidere mod den gængse mekaniske opfattelse af profeters og apostles inspiration, hvorved den inspirerede efter hans mening ikke blev mere end Bileams æselinde - en enestående klar bedømmelse af dette lærepunkt. Et mærkeligt udtryk for Agobards standpunkt er det også, at han rensede liturgien for alt, hvad der ikke havde bibelsk hjemmel. Agobard vendte også sin hvasse polemik udadtil, fremfor alt mod jøderne; han er lidenskabelig antisemit, vil have deres handel ødelagt og vil drage deres tyende fra dem; men selv den svage kejser Ludvig den Fromme tog jøderne i sit værn og straffede Lyon-borgernes overgreb imod dem. Ligeledes udsendte Agobard et fejdeskrift mod »adoptianismen«, hvis bannerfører, biskop Felix, var død uomvendt i forvaring hos Agobard. Kraftig værnede Agobard om kirkens frihed; han var dybt forarget over præstestandens verdsliggørelse, særlig huskapellanernes tjenerforhold som hundepassere og pager, han satte kirken højt over staten og krævede alt det kirkegods tilbage, som staten af armod havde været nødt til at inddrage. Da Ludvig den Fromme til gunst for sin yngste søn Karl ophævede den højtidelig stadfæstede rigsenhed, gjorde Agobards harme over splittelsen og svækkelsen ham til lidenskabelig partimand; han sluttede sig til pave Gregorius 4. og Ludvigs oprørske sønner og forsvarede deres færd i hadefulde flyveskrifter, hvor han sigtede kejseren for troløshed og kejserinde Judith for rænkespil og ægteskabsbrud. 833 var han øjenvidne til Ludvigs ydmygende kirkebod; men ved det store omslag 835 blev han afsat og forvist fra sit stift. 839 fik Agobard dog lov at vende tilbage til Lyon og døde som ærkebiskop. Hovedudgaven af hans skrifter er Baluzius', Paris 1666.