Albert
Albert (1182 - 1245), greve af Orlamünde, født i ægteskabet mellem Sigfred af Orlamünde og den danske prinsesse Sofie, Valdemar 1.s datter.

Albert blev allerede 1204 af sin morbror Valdemar Sejr udnævnt til lensmand i det nys erobrede Holsten (Nordalbingien) og var kongens hovedhjælper i dennes tyske krige. 1217-18 gjorde han et korstog til Lifland. Efter at Valdemar svigagtig var taget til fange af grev Henrik af Schwerin (1223), var Albert hovedmanden i Danmarks styrelse; han ledede forhandlingerne om kongens befrielse, og da grev Adolf 4. trængte ind i sit fædrene arveland, Holsten, mødte Albert ham ved Mölln (januar 1225), men blev overvundet og faldt selv i fangenskab. Han fik først sin frihed efter slaget ved Bornhøved og forlenedes siden med krongodset på Als. Albert døde barnløs 1245.