Anaximandros
Anaximandros fra Milet (cirka 610 - 547 f.Kr.), græsk filosof, lærte at der til grund for alle ting ligger et stof, som han kaldte »det uendelige«. Herved betegnes dog ikke noget i filosofisk, abstrakt forstand uendeligt, men et stof, der er kvantitativt og kvalitativt ubegrænset, da alle stoffer opstår deraf, idet de efterhånden udskiller sig med hvert sine bestemte egenskaber. Udskillelsen foregår ved en af stoffets iboende bevægkraft opstået hvirvelbevægelse, der fører stofferne til deres efter tyngden bestemte plads, jorden inderst og ilden yderst. Solen, månen og stjernerne er roterende ildhjul, og jorden er et tamburinformet legeme, der svæver i midten af det kugleformede verdensrum.

Ligesom Anaximandros således var den første, der forkastede de primitive forestillinger om verden og fremsatte teorien om rummets kugleform, således var han også den første, der konstruerede en himmelglobus, opstillede Gnomon i Grækenland og tegnede et verdenskort, hvorpå de da kendte lande omkring Middelhavet var afsatte. I sine teorier om de organiske væseners opståen af havdyndet og følgende udvikling til at leve på landjorden minder Anaximandros om senere tiders evolutionisme. Anaximandros var den første græker, der forfattede et filosofisk skrift, som dog på enkelte brudstykker nær er gået tabt.