LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            USA         


Barack Obama
Barack Obama


Præsident nr.:44
Præsidentperiode:20. januar 2009 - nuværende
Efterfulgte:George W. Bush
Fødselsdato:4. august 1961
Fødselssted:Honolulu, Hawaii
Gift med:Michelle Obama
Erhverv:Advokat
Politisk parti:Demokraterne
Vicepræsident:Joe Biden

Barack Hussein Obama II (født 4. august 1961 i Honolulu på Hawaii, USA) er en amerikansk politiker og USA's 44. præsident.

Obama er uddannet i statskundskab og international politik fra Columbia University og efter universitetet arbejdede han med at forbedre forholdene i et fattigt kvarter i den sydlige del af Chicago. Efter tre år i Chicago blev Obama optaget på jurastudiet på Harvard University, hvor han var redaktør for det anerkendte Harvard Law Review.

Efter jurastudiet vendte Obama i 1992 tilbage til Chicago og hjalp med at vælge præsident Bill Clinton og senator Carol Moseley Braun. Efterfølgende blev Obama advokat med speciale i borgerrettighedslovgivning og ansat på University of Chicago. Obama blev i 1992 gift med Michelle Obama og sammen har de to døtre, Malia Ann Obama og Sasha Obama.

Barack Obama blev kendt i en bredere offentlighed, da han ved det demokratiske konvent i 2004 holdt hovedtalen[1], der motiverede John Kerrys nominering som partiets præsidentkandidat.

Ved valget til det amerikanske Senat i november 2004 i delstaten Illinois vandt demokraten Obama en jordskredssejr over sin republikanske modstander Alan Keyes.

I Springfield Illinois den 10. februar meddelte Obama, at han stillede op for at blive Demokraternes kandidat til det amerikanske præsidentvalg i 2008.

Familie og privatliv
Obama mødte sin kone, Michelle Obama i juni 1989, da de begge havde et sommerjob ved advokatfirmaet Sidley Austin i Chicago. Michelle arbejdede i 3 måneder som Obamas rådgiver i firmaet. Hun afviste hans første forsøg på at arrangere et stævnemøde. De begyndte dog at komme sammen senere denne sommer, hvilket endte med at de blev forlovet i 1991 og gift den 3. oktober 1992. Parrets første datter Malia Ann, blev født i 1998, efterfulgt af en anden datter, Natasha (»Sasha«), i 2001.