LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier         


Belisar
Belisar (Belisarius), kejser Justinian 1.s navnkundige feltherre, født 505 ved Adrianopel, måske af simpel bondefamilie, død 13. marts 565. Han tjente i kejserens livgarde og udmærkede sig således, at han allerede omtrent 530 blev udnævnt til overfeltherre i krigen mod perserne, der dog snart efter sluttede. Under Nika-opstanden i Konstantinopel (532) reddede han Justinians krone og liv. 30.000 oprørere lod han nedhugge. Året efter førte han en landgangshær til Afrika imod vandalerne, hvis konge, Gelimer, han overvandt og tog til fange (534). Efter i Konstantinopel at have nydt en triumfs sjældne ære blev Belisar sendt til Italien imod østgoterne. 535 landede han på Sicilien, året efter erobrede han hele Syditalien lige til Rom. Han modstod her en lang belejring af goterne, og efter at krigen var trukken i langdrag, vandt han i foråret 540 ved list den østgotiske hovedstad Ravenna.

Allerede ofte havde Belisar dog været hindret af hofintriger, hvori hans udsvævende hustru Antonia skal have spillet hovedrollen, og nu kronedes disse med held. Han blev kaldt tilbage fra Italien, og da han med lige så stort held bekæmpede perserne, hjemkaldtes han også herfra. Endnu en gang sendtes han til Italien og kæmpede her flere år igennem, stadig utilstrækkelig understøttet fra Konstantinopel; endelig blev han 549 afløst af Narses. I Konstantinopel udmærkede han sig endnu ved at afslå et bulgarsk angreb, men alligevel blev han 562 anklaget for at have sammensvoret sig mod kejseren, mistede alle sine værdigheder og berøvedes sin formue. To år efter lykkedes det ham vel at bevise uretfærdigheden af de mod ham rejste beskyldninger, men kort efter døde han. Det er et langt senere sagn, at Belisar døde som blind tigger. Som sådan er han fremstillet i et udmærket maleri af den franske maler Gérard. Donizetti har benyttet Belisars skæbne til en opera.