LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Danmark         


Carl Christian Hilman Jacobsen
Carl Christian Hilman Jacobsen, dansk brygger og kunstven, født 2. marts 1842 i København, død sammested 11. januar 1914. Efter 1861 at være bleven student hørte han forelæsninger på den polytekniske læreanstalt og landbohøjskolen og tiltrådte 1866 en 4-årig uddannelsesrejse til udlandets ledende bryggerier. Hjemkommen lejede han (1871) af sin far, Brygger J. C. J., et efter egne tegninger på Carlsbergs grund opført bryggeri Ny Carlsberg, som han drev i elleve år. Ny Carlsberg øllets stærkt voksende udbredelse krævede imidlertid udvidet plads, og fra 1882 fremstilledes det på et af Jacobsen opført, nyt, selvstændigt bryggeri, det andet Ny Carlsberg, hvis ry som mønsterbryggeri hurtig blev grundfæstet. Det st år i forbindelse med Jacobsens bryggerivirksomhed, at han en tid var ejer af etablissementet National og Hotel d’Angleterre. Troen på kunstens betydning for samfundet fik tidlig råderum hos ham og gav sig betydningsfulde udslag. 1879 stiftede han legatet »Albertina« til udsmykning af Københavns pladser og haver med billedhuggerarbejder, og 1882 grundlagde han »Ny Carlsbergs Glyptotek«, der voksede så hurtig, at det stod med europæisk ry, da Jacobsen 1888 besluttede at gøre samlingerne af nyere kunst til offentlig ejendom, hvis stat og kommune ville opføre en monumental bygning dertil. Dette skete, og »Ny Carlsberg Glyptotek« ved Vestre Boulevard indviedes 1897 ved en af Jacobsen foranstaltet international kunstudstilling. 1883 stiftede Jacobsen fire »Ny Carlsberg Legater« på i alt 1 million (kirkelegatet, arbejderlegatet, kunstlegatet og museumslegatet). Ved det sidste af dem blev Jacobsen og hustru sammen med »Industriforeningen i København« stiftere af »Det danske kunstindustrimuseum« (1890), indviet 1894, og ved kirkelegatet opførte de Jesuskirken i Valby, indviet 1891. 1886 rejste han Huitfeldt-monumentet på Langelinie; 1887 indbød han en kreds af danske videnskabsmænd, navnlig kunsthistorikere og arkæologer, til med ham at besøge Grækenland; 1888 foranstaltede han en fransk kunstudstilling over for den nordiske udstilling i København, og 1889 var han formand for komiteen, der forestod Danmarks deltagelse i Verdensudstillingen i Paris.

Ved gavebrev af 14. januar 1899 skænkede dernæst Jacobsen samtlige sine samlinger af antik og nyere kunst såvel som de betydelige arkæologiske samlinger til udvidelse af Glyptoteket. Dels for offentlige, dels for egne midler (cirka 2 millioner kr.) opførte han, i tilslutning til den ældre, en ny, monumental bygning (arkitekter Dahlerup og Kampmann), indviet og åbnet 1906. 1901 (skøde 20. januar 1902) stiftede han og hans hustru Ottilie, født Stegmann (død 1903), Ny Carlsberg Fondet, hvortil henlagdes Ny Carlsberg Bryggeri med mere, således at indtægten anvendes til kunstneriske form ål; denne fond har siden ydet meget betydelige midler.

1896 fejrede Jacobsen Ny Carlsbergs 25-årige beståen ved udgivelsen af et monumentalt jubilæumsskrift; 1906 fejredes på lignende måde åbningen af det udvidede glyptotek. Vejledninger og kataloger til samlingerne har han ligeledes for en stor del selv udarbejdet.

1896 blev han direktør for afstøbningssamlingen i Statens Museum for Kunst; 1896 direktør for de forenede (Gl. og Ny) Carlsberg Bryggerier, 1899 æresdoktor ved universitetet, en ære han, ikke mindst overfor stadige og ikke altid ubegrundede angreb, værdsatte højt. Sin levende virkelyst bevarede han til det sidste. 1909 iværksatte og bekostede han genopførelsen af det monumentale Nikolai-kirkespir. Derimod vakte hans sidste og med største ihærdighed frembårne plan, at genopbygge spiret på Vor Frue Kirke, heftig kamp og blev ved hans død faktisk opgivet.

Kernen i Jacobsens liv var en intensiv kærlighed til sit land og sin by, en flammende begejstring for kunst. Hans indsats som dansk og ikke mindst som borger i København hører til de værdifuldeste i nyere tid og fordunkles ikke ved de i en så rig virken uundgåelige fejlgreb, hvorved mange i hans levetid fæstede sig.