LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier         


Caspar David Friedrich
Caspar David Friedrich (5. september 1774 - 7. maj 1840), landskabsmaler, født i Greifswald, død i Dresden. Han malede først hjemme under universitetslæreren Quisdorf, studerede derefter fra 1794 ved Akademiet i København, senere i Dresden, hvor han 1817 blev akademilærer. Traditionen fra dansk skole og samlivet i Dresden med den norske maler G. C. Dahl, der også var oplært i Danmark og stod Eckersberg nær, blev bestemmende for hans kunst; gennem Friedrich (og Hamborg-skolen) fik dansk kunstsyn indpas i tysk maleri.

Af samtiden skattedes han som den romantiske maler, der med tungsindig grundtone malede fantasirige, blege måneskinsbilleder, dystre bjerglandskaber med kors på toppen (Kors på Bjerget, privateje i Tetschen) og lignende. Efter længere tids forglemmelse kom hans kunst atter i kurs, kunsthistorisk ved det på een gang jævne og stemningsfyldte, han tilførte tysk kunst nord fra (i modsætning til datidens rutine-vedutter og rytmisk komponerede ideallandskaber en naturlig og sand landskabsopfattelse), kunstnerisk ved den stemningsbårne - i datidens kunst nye - forening af den virkelighedsfine interesse for enkelthederne og det ideale og storladne helhedssyn, en natursymfoni i sandhed og ånd; ængstelig og forsigtigt skaber han nye værdier for kunsten med sine fine gengivelser af lysets virkning. Hans kunst rummer den store gribende stemning, samtidig med, at den i gennemførelsen er sobert tegnende, indtil det stive og nøgterne.

Kendte arbejder: To Mænd betragtende månen, Kæmpehøj og Hvile under høhøsten, Harz-landskab og Måneopgang over havet, Et nordisk hav belyst af Månen, Strandbred ved havet, Motiv fra Rugen, Bøhmisk bjerglandskab, Bjerglandskab.