Charles Darwin
Charles Robert Darwin (12. februar 1809 - 19. april 1882), engelsk naturforsker og naturhistoriker, søn af lægen R. W. Darwin og sønnesøn af Erasmus Darwin, født i Shrewsbury, død i Down ved Beckenham i Kent.

Tidlig naturhistorisk interesseret samlede han som dreng mineraler og biller, segl og frimærker. I skolen viste han ingen særlig begavelse og havde navnlig ringe udbytte af den klassiske undervisning. Mere udbytterige for hans udvikling blev kemiske eksperimenter, som han foretog sammen med sin bror i et selvlavet laboratorium i et haveskur.

Fra 1825 studerede han medicin i Edinburgh, men studiet interesserede ham ikke. Operationer og dissektion gjorde et uovervindelig pinligt indtryk på ham, hvorfor han opgav disse studier efter 3 års forløb. I mellemtiden havde han stiftet bekendtskab med naturhistorisk interesserede yngre mænd og allerede 17 år gammel offentliggjort en lille iagttagelse over mosdyr-larver.

I disse år var han, der var af velhavende familie, ivrig turist og jæger, og syntes ikke egnet til at gennemføre et sammenhængende studium. På farens foranledning kom han 1828 til Cambridge for at studere teologi. Han gennemførte de første trin af studiet og tog en eksamen, men bibeholdt sine sportlige og naturhistoriske interesser, red og skød, samlede insekter og botaniserede. Han kom i venskabelig forbindelse med botanikeren Henslow, der indførte ham i videnskabelige kredse. Geologen Sedgwick indgav ham interesse for geologien, til hvis studium England jo byder særlig gode betingelser. Og ved læsning af Humboldts skildringer af tropernes natur øgedes hans rejselyst.

Som ung påmønstrede og sejlede Charles Darwin jorden rundt på 90 fods briggen HMS Beagle i årene 1831-36. Under rejsen gjorde han en lang række iagttagelser af forskellige plante- og dyrearter og deres geografiske fordeling. Dette, kombineret med et omfattende studium af den relevante litteratur, samt oplysninger indhentet fra opdrættere af husdyr i mange lande, ledte ham til den slutning at arterne havde udviklet sig fra en fælles forfader, hvilket senere førte frem til hans hypotese om naturlig udvælgelse. Det gennemgående tema var, at den naturlige udvælgelse gjorde, at det altid var den bedst egnede der overlevede.

Hans arbejde udgav han i 1859 i bogen The Origin of Species by Means of Natural Selection (dansk oversættelse ved J.P. Jacobsen, Om Arternes Oprindelse ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen, 1872). Bogen revolutionerede opfattelsen af udviklingsteorien, og den foranledigede en hidsig debat, også uden for fagfolkenes kreds, idet der var uvilje mod at forkaste den bibelske skabelsesberetning som "historisk". Skønt forskningen siden da har gjort enorme fremskridt, er Darwins bog den dag i dag læseværdig, også takket være forfatterens klare fremstilling.