Condoleezza Rice
Condoleezza Rice uformelt Condi Rice (født 14. november 1954), amerikansk republikansk politiker. Condoleezza Rice blev født i Birmingham, Alabama som det eneste barn af musiklæren Angelena Rice og præsten John Wesley Rice, Jr. Begge hendes forældre var universitetsprofessorer. I 1967 flyttede familien til Denver hvor faren fik en stilling på University of Denver. Hendes navn er en variation over det italienske musikudtryk »con dolcezza« (spil med sødme).

Professor i statsvidenskab med blandt andet Sovjetunionen og Østeuropa som speciale. Hun blev i 1981 ansat ved Stanford University og var der til 2001. Rektor 1993—99. Hun blev først kendt i en videre kreds som udenrigspolitisk rådgiver for George Bush senior 1989—91. Sikkerhedsrådgiver for George W. Bush 2001—04.

I november 2004 blev hun nomineret til posten som USAs udenrigsminister efter Colin Powell. Såfremt hun godkendes af det amerikanske senat vil hun blive den 2. afro-amerikaner (efter Colin Powell) og den anden kvinde (efter Madeleine Albright) som udnævnes som udenrigsminister.