Damasus 1.
Damasus 1. (pave 366-384), født cirka 304, sandsynligvis i Rom som søn af en spanskfødt præst ved Skt Laurentius-kirken, blev efter biskop Liberius' død (24. september 366) valgt til biskop i Rom af et parti, mens andre valgte diakonen Ursinus. Efter blodige borgerkampe vandt det damasianske parti sejr. Damasus tog bestemt stilling mod de herskende kætterier og samtykkede i de beslutninger, der fattedes på det af kejser Theodosius 381 i Konstantinopel sammenkaldte kirkemøde (det 2. økumeniske), hvor ingen af Vesterledens bisper var repræsenterede. Han var en stor beundrer af martyrerne, til hvis ære han forfattede metriske gravskrifter, som han lod indhugge i marmor med ejendommelige skrifttegn, og han genåbnede og smykkede katakomberne. Kirkefaren Hieronimus var hans fortrolige ven, og det var på Damasus opfordring, at denne reviderede og oversatte biblen (Vulgata). 7 eller 8 af Damasus breve er bevarede, de andre skrifter, man tillægger ham, anses nu almindeligvis for uægte, foruden det nu tabte »om jomfruelighed«. Damasus er helligdømt, hans fest er 11. december.