Didrik Ferdinand Didrichsen
Didrik Ferdinand Didrichsen (3. juni 1814 - 20. marts 1887), dansk botaniker, født i København, død sammested. Didrichsen tog 1840 lægeeksamen og blev barbér på Frederiks Hospital. I egenskab af 3. læge deltog han i korvetten Galatheas jordomsejling 1845-47, hvorunder han tillige var amanuensis hos ekspeditionens botaniker, Kamphovener; men da denne på grund af svagelighed måtte vende hjem 1846 fra Indien, blev Didrichsen selv den, der skulle foretage de botaniske indsamlinger. Hans botaniske interesser bevirkede senere, efter at han 1849 havde været overskibslæge og 1850 konstitueret overlæge ved hæren, at han 1851-53 kom til at vikariere for Johan Lange som assistent og bibliotekar ved Botanisk Have. 1854 var han overlæge på Galathea, 1856 blev han assistent ved Botanisk Have samt bibliotekar ved botanisk bibliotek, 1858 docent i botanik for farmaceuterne og 1863 tillige for polyteknikerne. Efter professor Ørsteds død 1872 opgav han disse tre virksomheder for at overtage universitetsprofessoratet, til hvilket stillingen som direktør for den botaniske Have er knyttet, og han fik sin udnævnelse 1875. 10 år senere tog han sin afsked.

Didrichsen var i sine yngre år en ivrig og interesseret botaniker, og det skyldes væsentlig ydre omstændigheder, at han først forholdsvis sent, da hans interesser begyndte at vende sig i andre retninger, kom til den akademiske lærergerning. I denne udrettede han ligesom i rent videnskabelig henseende kun lidt, og i videnskabens historie vil han, der personlig netop særlig interesserede sig for denne, ikke spille nogen rolle. Det kan dog erindres, at den skildring, som i Galatheas Jordomsejling gives af Nikobarøernes vegetation, rimeligvis er forfattet af ham og stedse vil have sin værdi.

Han formåede ikke at danne nogen skole, og han, der i sit yndlingsfag aldrig havde fået anden end den autodidaktiske og ufuldkomne opdragelse, savnede også i for høj grad vejlederens betingelser. Men nogle af lærerens egenskaber besad han: Velvillighed, stort lune og på visse områder stor belæsthed. I første halvdel af 1850'erne falder hans intensive botaniske virksomhed. Man ser ham her hyppig som foredragsholder og diskussionsdeltager i Naturhistorisk Forening. Særlig var det små, morfologiske studier eller systematiske arbejder, som han fremførte; han har opstillet flere planteslægter, hvoraf Behnia (af konvalfamilien) og Mostuea (en Loganiacé) endnu er anerkendte, og han grundlagde det botaniske Museums spiritussamling, hvorimod han ikke ordnede og bestemte sine Galathea-samlinger. I Schiødtes Naturhistoriske Tidsskrift« begyndte han på en skildring af den danske botaniks historie, et emne, hvori han var udmærket inde, men han fuldendte den ikke. 1866-67 førte han og andre en meget voldsom litterær strid med professor Ørsted; den endte endog med en voldgiftserklæring af Fenger. I anledning af universitetets nye botansike haves anlæggelse deltog han atter i en stor polemik i Tidsskrift for Havevæsen (1870-71). Af danske botanikere, som kan regnes for hans elever, kan Samsøe Lund (død 1886) nævnes.