LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            England            Englands kongerække         


Edward Confessor
Edward Confessor (Bekenderen), angelsaksisk konge 1042-66, søn af Ethelred den Rådvilde og Emma, blev opdraget i Ely. Da Svend Tveskæg erobrede England (1013), flygtede Edward Confessor med sin mor til Normandiet og opholdt sig væsentlig der, lige indtil hans halvbror Hardeknud kaldte ham tilbage til England (1041). Han var dog atter i Normandiet, da Hardeknud døde (1042); men nu valgte angelsakserne ham til konge, hvorpå han kom til England og blev kronet. Med Hardeknuds fætter Svend Estridssen, som også kunne gøre krav på tronen, affandt han sig ved at yde ham hjælp imod Magnus den Gode, der havde fået herredømmet i Danmark. I den følgende tid bortjog han flere af de mægtigste danskere fra England. Ophavsmand til denne politik var Godwin Jarl, der gav Edward Confessor sin datter Edith til ægte og havde stor indflydelse på ham. Yndlinge fra Fastlandet øvede dog også betydeligt herredømme over Edward Confessor, og til sidst fik de Godwin og hans slægt jaget bort (1051). I denne tid skal hertug Vilhelm (Erobreren) have gæstet sin frænde i England og opnået løfte om at arve hans trone. Ved et krigstogt (1052) tiltvang Godwin og hans søn Harold sig deres tidligere magt, og nu måtte de fremmede forlade England; ikke desto mindre var grunden allerede lagt til normannernes indtrængen, som fandt sted kort efter Edward Confessors død.

Skønt Edward Confessor var ivrig jæger, havde han dog mest sans for gudstjeneste og klosterliv; det hed sig, at han levede med sin hustru som med en søster. Men han var en yderst svag konge, og da han døde (5. januar 1066), havde Harold Godwinsøn, som nu blev hans efterfølger, allerede længe været den egentlige landestyrer. Edward Confessor er berømt som den konge, der har bygget Westminster-Abbedi.