LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            England            Videnskabsmænd         


Edward Jenner
Edward Jenner (17. maj 1749 - 26. januar 1823), engelsk læge, født og død i Berkeley (Gloucestershire).

Jenner blev 13 år gammel sat i lære hos kirurgen Ludlow i Sodbury ved Bristol og var der i 6 år, og det var i denne læretid, at en bondekone sagde til ham, at hun ikke kunne få småkopper, da hun havde haft kokopper, en udtalelse, der fik betydning for hele Jenners liv. På Jenners tid var stillingen over for koppesygdommens behandling den, at man kendte inokulation af småkopper fra et menneske til et andet, men at denne metode var upålidelig og jævnlig foranledigede dødsfald. Desuden vidste lægfolk, at overførelsen af kokopper til mennesker kunne beskytte disse mod småkopper (vaccine). Muligheden for at sætte en sådan vaccine i system og dermed udrydde koppesygdommen diskuterede Jenner hyppig med J. Hunter, hos hvem han var i lære 1770-72, og af hvem han fik det svar, at spørgsmålet kun kunne løses ved eksperimenter.

Fra 1780 tog Jenner sagen op, og han konstaterede, at kokopperne var to slags, af hvilke kun den ene kunne overføres til mennesket og give fremtidig beskyttelse. Desuden studerede Jenner skålkopper (variceller), som han troede identiske med de ægte kopper, navnlig for at undersøge muligheden for overførelsen, sygdommens forløb og muligheden af gentagne anfald. 1796 brød der kokopper ud på en gård i Berkeley, og 14. maj overførte Jenner vaccine fra malkepigen Sarah Neames hånd til den 8-årige dreng James Phipps. Den slog an, og 6 uger senere inokulerede Jenner ham med kopper, uden at der indtrådte noget sygeligt tilfælde.

Efter at have samlet nogle flere tilfælde indsendte han 1797 en beretning til Royal Society, der sendte den tilbage igen, hvorfor Jenner udgav den i bogform 1798 med titel: An inquiry into the causes and effects of the variolæ vaccinæ, a disease, discovered in some of the western Counties of England, particularly Gloucestershire and known by the name of cowpox.

Jenners forsøg mødte straks betydelig kritik, ikke mindst fordi overlægerne ved Londons koppehospital, Woodville og Pearson, der anvendte Jenners fremgangsmaade galt, havde uheld i de af dem anstillede forsøg. Woodville har dog den fortjeneste, at han simplificerede Jenners metode ved at pode fra arm til arm. Pearson søgte derimod at udnytte Jenners undersøgelser, idet han stiftede den første vaccinationsanstalt (betegnelsen vaccination anvendtes først i Frankrig) og gjorde sig selv til direktør for et »kopperåd«, hvis protektor hertugen af York skulle være. Der blev tilbudt Jenner en stilling som »ekstraordinær korresponderende læge« ved rådet, men den blev afvist, og Jenner rejste til London, hvor han udgav: Further observations on the variolæ uaccinæ or cowpox (1799) og A continuation of facts and observations relative to the variolæ vaccinæ or cowpox (1800).

Jenner indførtes ved hoffet, og nu bredte metoden sig til alle lande, først Østrig og Italien, senere til Frankrig, og overalt dæmpede den epidemierne og beskyttede de ikke tidligere angrebne. Parlamentet oversendte Jenner en hædersgave på 10.000 f, og 1803 stiftedes The royal Jennerian Society for the extermination of the smallpox, som i løbet af kort tid åbnede 13 vaccinationsanstalter i London. Hele verden kappedes om at hædre Jenner, der 1789 var blevet medlem af Royal Guldmedaille, Parlamentet sendte atter en Society. Medical Society overrakte ham en hædersgave, dobbelt så stor som den tidligere. Jenner udnævntes til æresborger i mange engelske byer, og alle betydende lærde selskaber optog ham som æresmedlem. Mindesmærker rejstes for ham i London, Berkeley og Genua.

Skønt Jenner ikke er den første, der har anvendt vaccinationen - blandet andet havde den holstenske skolelærer Peter Plett allerede 1791 vaccineret -, skyldes det ham, at vaccinationen er blevet kendt og benyttet i hele verden og koppeepidemierne blev dermed af langt ringere betydning i 19. århundrede end tidligere, da de hørte til de hyppigste og mest ødelæggende farsoter.