LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Opdagelsesrejsende            Opdagelsesrejsende         


Edward John Eyre
Edward John Eyre (1815-1901), engelsk opdagelsesrejsende i Australien, udvandrede allerede 1833 til Australien, hvor han først bosatte sig i New-South-Wales, men snart drog til den 1836 anlagte koloni Adelaide i Sydaustralien. Herfra begyndte han 1839 sine forskningsrejser først i Fluiders Range og de mellem denne Bjergkæde og nedre Murray liggende landskaber. Dernæst undersøgte han Gawl'er Range ved den nordvestlige ende af Spencer-Bugten og trængte 1840 frem til den store, efter ham senere opkaldte Eyre sø. Derimod mislykkedes hans forsøg på herfra at trænge længere ind i fastlandet. 1841 foretog han en overordentlig besværlig og anstrengende rejse fra Spencer-Bugten gennem de trøstesløse ørkenstrækninger langs nordsiden af den australske Bugt til Vestaustralien. 1846 blev han udnævnt til guvernør på New Zealand, 1852 på St Vincent og 1862 på Jamaica. Under hans styrelse her udbrød der (1865) en negeropstand, der blev undertrykt med så stor hårdhed, at den offentlige mening i England fremtvang hans tilbagekaldelse 1866.