LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            England            Englands kongerække         


Edward den Ældre
Edward (Eadward) den Ældre, angelsaksisk konge 901-24, ældste søn af Alfred den Store, måtte først kæmpe med sin fætter Ethelwold, der søgte tilflugt hos danskerne i Northumberland, og dernæst fremdeles med danskerne, indtil sejren ved Tettenhall og Wednesfield (911) skaffede riget ro. Edward og hans mandige søster Ethelfled, der var herskerinde i Merkia, sikrede nu landet ved borge, samtidig med at Henrik 1. ved borganlæg værgede Tyskland mod madjarerne. Nu sikredes Østangel for angelsakserne, og stadig fravristedes der danskerne mere land; men de overvundne fremmede havde dog selvstyre, og i de såkaldte »Femborge« var danskerne helt uafhængige. Skønt Edward, der efter Ethelfleds død (918) havde hele England under sig, således udvidede det angelsaksiske herredømme, var det dog først hans søn Ethelstan, som fik stækket de indvandrede nordboeres vælde.