LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Seriemordere         


Elizabeth Báthory
Grevinde Elizabeth Báthory (Báthory Erzsébet på ungarsk; Alžbeta Bátoriová(-Nádasdy) på slovensk; Elzbieta Batory på polsk) (7. august 1560 – 21. august 1614) var en ungarsk grevinde fra den berømte Báthory-slægt. Hun er den mest berygtede seriemorder i ungarsk og slovensk historie, og bliver husket som the Bloody Lady of Cachtice, efter hendes slot nær Trencín, nu i Slovenien, hvor hun tilbragte det meste af sit liv.

Efter hendes ægtemands død skulle hun og 4 medskyldige efter sigende have tortureret og dræbt hundrede af piger og unge kvinder, et vidne siger over 600 ofre. I 1610 blev hun idømt husarrest i Cachtice Slot, hvor hun forblev muret inde i sit værelse indtil hendes død 4 år senere. Da hun var grevinde, blev hun aldrig stillet for retten. Báthory-sagen har inspireret mange legender, deriblandt en falsk historie om at grevinden skulle bade i blodet af jomfruer for at forblive ung. Fra disse historier kommer de moderne tilnavne som blodgrevinden og grevinde Dracula.

Liv
Barndom
Elizabeth Báthory blev født på familiens gods i Nyírbátor, Ungarn, den 7. august, 1560 og tilbragte sin barndom på Ecsed Slot. Hendes far var Georg Báthory af Ecsed-grenen af familien, en bror til Andreas Báthory, fyrst af Transsylvanien; hendes mor var Anna Báthory (1539-1570), datter af Stefan Báthory af Somlyó-grenen, også en fyrst af Transsylvanien. Gennem hendes mor var hun niece til den berømte Stefan Báthory som blev konge af Polen.

Ægteskab
Da Báthory var 11 år gammel blev hun forlovet med Ferenc Nádasdy og flyttede til Nádasdy Slot i Sárvár. I 1575, 15 år gammel, blev hun gift med Nádasdy i Varannó.

Nádasdys bryllupsgave til Elizabeth var hans hjem, Cachtice Slot, som lå i Karpaterne nær ved Trencsén, sammen med landstedet Cachtice og 17 nærliggende landsbyer. Selve slottet var omgivet af en landsby og landbrugsjord. I 1602 købte Nádasdy endelig slottet af kejser Rudolf 2., så det blev til privat ejendom for familien.

I 1578 blev Nádasdy chefkommandør for de ungarske tropper og anførte dem i krig mod Det Osmanniske Rige. Han blev anset for at være både tapper og ond. Den osmanniske hær gav ham tilnavnet »den sorte ridder«. Med hendes ægtemand af sted i krig, passede Elizabeth Báthory både forretningsmæssige, anliggende og ejendommene. Denne rolle indebar sædvanligvis at sørge for de slovenske bønder, selv sygepleje.

Under højdepunktet af den lange krig mod Det Osmanniske Rige (1593-1606) var hun ansvarlig for at forsvare sin ægtmands ejendomme, som lå på vejen til Wien. Truslen var alvorlig for landsbyen Csejte var tidligere blevet plyndret af den osmanniske hær, mens Sárvár, som lå tættere på grænsen der delte Ugarn og Det Osmanniske Rige, var i endnu større fare.

Hun var en veluddannet kvinde som kunne læse og skrive 4 forskellige sprog. Vi kender til flere tilfælde hvor hun greb ind på vegne af nødlidende kvinder, blandt andet en kvinde hvis ægtemand var taget til fange af tyrkerne, og en kvinde hvis datter var blevet voldtaget og gjort gravid. Hun var interesseret i videnskab og astrologi.

Hendes ægtemand døde i 1604 i en alder af 47 år. Hans død tilskrives normalt en skade som han opdrog sig på slagmarken, mens andre kilder påstår, at han blev myrdet at en prostitueret eller af general Giorgio Basta, hvis rædselsregime hærgede Transsylvanien på dette tidspunkt, og dette synes at skabe tilbagegang for den ellers magtfulde familie Báthory. Senere nægtede kong Matthias at betale en gæld tilbage som han skyldte Nádasdy.

Arrestation
Efterforskning
Imellem 1602 og 1604 klagede den luthersk sognepræst István Magyari om grusomheder både offentligt og i retten i Wien, og derefter spredte rygterne sig. Det tog de ungarske myndigheder noget tid at reagere på Magyaris klager, og endelig i 1610 pålagde kong Matthias György Thurzó, pfalzgreve af Ungarn, at efterforske klagerne. Thurzó gav 2 notarius ordrer til at samle beviser i marts 1610. Selv før at have fået resultaterne drøftede Thurzó fremtidige sagsanlæg med Elizabeths søn Paul og to af hendes svigersønner. En retssag og en henrettelse ville have skabt en offentlig skandale, vanære af en adelig og indflydelsesrig familie (som på dette tidspunkt regerede Transsylvanien), og Elizabeths besiddelser ville være blevet beslaglagt af tronen. Thurzó indvilgede i at Elizabeth Báthory skulle holdes under streng husarrest og at yderligere straf skulle undgås. Det blev også bestemt at kong Matthias ikke skulle betale den enorme gæld, som han manglede at betale; da han ikke havde nok penge.

Anholdelse og retssag
Thurzó rejste til Csejte/Cachtice den 29 december, 1610 og anholdt Elizabeth Báthory og 4 af hendes tjenestefolk som var blevet beskyldt for at være Elizabeths medskyldige. Thurzós mænd fandt efter forlydende en pige død og en døende, en anden kvinde blev fundet såret, andre låst inde. Mens grevinden blev sat under husarrest (og blev der fra den tid af), blev hendes medskyldige bragt for retten. Retssagen blev i hast forberedt og holdt 7 januar, 1611 i Bytca. Beviserne blev fremført for højesteretsdommer Theodosious Syrmiensis de Szulo og 20 tilknyttede dommere. Elizabeth selv var ikke til stede ved retssagen. Retssagen indeholdt intimidering og tortur, og fulgte ikke nutidens standarder. Elizabeth blev også beskyldt for hekseri og hedenske ritualer, som på den tid blev anset for at være ondskabsfuldt ifølge sin natur; og blev anset som en alvorlig forbrydelse i sig selv.

Anklagede ved denne retssag var:
Dorottya Szentes, også omtalt som Dorko
Ilona Jó
János Újváry, »Ibis« eller Fickó
Katalin Benicka
Dorko, Ilona og Fickó blev fundet skyldige og henrettet på stedet. Dorko og Ilona fik deres fingre flået af inden de blev kastet ind i ilden, mens Fickó, som var fundet mindre skyldig, blev halshugget inden mødet med flammerne. Et offentligt skafot blev opstillet tæt ved slottet, for at vise at retfærdighed var sket. Katalin Benicka blev dømt til livsvarig fængsel, da hun kun var med fordi hun blev domineret og tyranniseret af de andre kvinder, som det fremgår af vidnesbyrdet.

De sidste år og døden
Elizabeth blev aldrig stillet for retten men forblev under husarrest i et enkelt værelse indtil hendes død. Kong Matthias tilskyndte Thurzó at få hende bragt for retten, og yderligere to notarius blev udsendt for at indsamle mere bevismateriale. Men kong Matthias forbød grevinden at komme frem fra hendes fængsel.
Den 21. august 1614 døde Elizabeth Báthory i sit slot. Hun blev begravet i kirken i Csejte.

Detaljer vedrørende anklagerne
I 1610 og 1611 samlede de to notarius videnudsagn fra mere end 300 vidner. Udskrifter fra retssagen indeholder videnudsagn fra de 4 tiltalte, og derudover udsagn fra yderligere 13 vidner. Præster, adelsmænd, og almindelige folk blev udspurgt. Blandt vidnerne var slotsfogeden, og andet personale fra Sárvár Slot. Ifølge disse vidneudsagn var hendes ynglingsofre lokale bondepiger. Mange af dem blev lokket til slottet med løfter om et godt betalt arbejde som tjenestepige på slottet. Senere siges det, at hun begyndte at myrde døtre af lavadelen, som blev sendt til hendes gynaeceum af deres forældre for at lærer beleven etikette. Bortførelse ser ud til at være foregået også. Hun blev også beskyldt for hekseri og hedenske ritualer. Beskrivelserne af tortur som dukkede op under retssagen, er baseret på rygter.

Grusomhederne som er beskrevet jævnligt er blandt andet:

Gentagende prygl over længere tid, som ofte førte til døden
Forbrænding eller lemlæstelse af hænder, nogle gange også i ansigtet og kønsdelene
Bid foretaget i ansigtet, arme og andre kropsdele
Frysning til døden
Sultning af ofrene
Brugen af nåle blev også nævnt i retten af kollaboratørerne.

Nogle vidner navngav slægtninge, som var døde, mens de var på gynaeceum. Andre rapporterede om spor efter tortur på døde kroppe, hvor nogle af ofrene var blevet begravet på kirkegårde og andre lokaliteter. Ifølge de tiltaltes tilståelser, torturerede og myrdede Elizabeth Báthory ikke kun hendes ofre på slottet Csejte, men også på hendes ejendomme i Sárvár, Sopronkeresztúr/Deutschkreutz, Pozsony og Bécs, og selv imellem disse lokaliteter.

Udover de tiltalte, blev flere andre mennesker navngivet, og skulle have forsynet Elizabeth Báthory med unge piger. Pigerne var blevet skaffet enten ved bedrag eller magt.

En ikke særlig kendt skikkelse, ved navn Anna Darvulia, skulle ifølge rygterne også have haft indflydelse på Báthorys sadistiske karriere, men hun var tilsyneladende død lang tid før retssagen.

Antallet af unge kvinder myrdet og tortureret af Elizabeth Báthory er ukendt, men ofte tales der om hundrede i årene mellem 1585 og 1610. Antallet afviger meget. Under retssagen og før deres henrettelse talte Szentes og Fickó om henholdsvis 36 og 37, under deres tjenesteperiode. De andre anklagede anslog antallet til at være omkring 50 eller flere. En stor del af personalet på Sárvár Slot anslog antallet af lig, som blev fjernet fra slottet, til at være imellem 100 og 200. Et vidne talte ved retssagen om en bog med en liste på totalt 650 ofre, som skulle være skrevet af Elizabeth Báthory selv. Denne bog blev aldrig nævnt andre steder, og er aldrig blevet fundet. Dog er antallet blevet en del af legenden som omgiver Elizabeth Báthory.

László Nagy har hævdet at Elizabeth Báthory var offer for en sammensværgelse, et synspunkt benægtet af andre. Nagy hævdede at sagsanlægget var politisk motiveret. Imidlertid er sammensværgelsesteorien i overensstemmelse med ungarsk historie på den tid.

Folkesagn, litteratur og populærkultur
Sagen om Elizabeth Báthory har inspireret talløse historier i det 18. og 19. århundrede, den mest udbredte historie er at grevinden badede i hendes ofres blod, for at forblive smuk eller ung. Legenden viste sig første gang i tryksager i 1729, i jesuitten László Turóczis Tragica historia, den første nedskrevne redegørelse af Elizabeth Báthory-sagen. I begyndelsen af det 19. århundrede blev der stillet spørgsmål til dette, og en sadistisk fornøjelse virkede langt mere sandsynlig, som motiv for Elizabeth Báthory forbrydelser.

I 1817 blev vidneudsagnene udgivet for første gang, de var kommet til overfladen i 1765. De fortalte at blodbadene, for at bevare hendes ungdom, var rent legende frem for fakta. Radu Florescu og Raymond T. McNally har konkluderet, at teorien om at Elizabeth Báthory myrdede for sin forfængelighed er sprunget ud af den tids fordomme om kønsroller. Kvinder ansås ikke for at i stand til vold for voldens skyld.

Legenden fortsatte ikke desto mindre i den populære fantasi. Nogle versioner af historien blev fortalt med det formål at fordømme kvindelig forfængelighed, mens andre versioner skulle underholde eller gyse deres publikum. I det 20. og 21. århundrede har Elizabeth Báthory forsat optrådt i musik, film, bøger, skuespil, spil og legetøj, og har ligeledes givet inspiration til lignende figurer.

Vampyrlegenden
Fremkomsten af legende om blodet, falder sammen med vampyrskrækkampagnen der løb gennem Europa tidligt i 1800-tallet, og som når helt ind i de uddannede og videnskabelige cirkler. En stærk forbindelse imellem blodmyten og vampyrmyten, kom ikke til verden før 1970’erne. Den første forbindelse blev lavet for fremme arbejde af fiktion ved at linke blodmyten sammen med den allerede succesfulde Dracula historie.

Nogle biografier af Elizabeth Báthory, især Raymond McNally har prøvet at forbinde begge, blodmyten og den sadistiske morder, som indflydelse for Bram Stokers 1897 roman Dracula. Han peger på ligheder i omgivelser og motif og de fakta Stoker måske har læst om hende. Denne teori er andre forfattere imod.