Erik 2. af Sønderjylland
Erik 2. af Sønderjylland, hertug 1312-1325, søn af foregåendes søn Valdemar, overtog hertugdømmet uden modstand, da faren døde; kong Erik Menved gav ham forlening derpå i lejren for Warnemunde, og ved et året efter (1313) stiftet forlig opgav Erik 2. sine krav på Langeland, mens han fik kronens gods i hertugdømmet overdraget. I de følgende år var der ofte mindre kævlerier mellem ham og kongen, og ved forligene var det oftest hertugen, der gik af med fordelen. Til åben strid kom det dog ikke, og da Erik Menved døde 1319, var der især i Jylland mange, der ønskede at vælge Erik 2. til Danmarks konge. Erik 2. var gift med Adelheid, en søster til grev Gerhard af Rendsborg; men denne gjorde intet for at hjælpe sin svoger til kronen, og Christoffer 2. fik riget; måske har Erik 2. dog ved denne lejlighed erhvervet Langeland, som han siden ses at sidde inde med. Også til den nye konge i Danmark stod Erik 2. i køligt forhold, mens han knyttede forbindelser med de misfornøjede danske stormænd. Han døde dog 12. marts 1325, før det endnu var kommet til afgørelse, og efterlod sig to børn, Valdemar (5.), som en tid afløste Christoffer som dansk konge, og datteren Helveg, der senere ægtede Valdemar Atterdag.


           

mall>