Ferdinand 3.
Ferdinand 3. (13. juli 1608 - 2. april 1657), tysk-romersk kejser (1637-57). Han opdroges af jesuitter i farens ånd og fortsatte, om end med noget større forsigtighed, dennes politik. 1626 og 27 var han kronet i Ungarn og Böhmen, 1636 valgtes han til romersk konge og 1637 til kejser.

Krigen mod Frankrig og Sverige fortsattes, men stedse mere uheldig. 1641 måtte Ferdinand 3. efter opfordring af en rigsdag i Regensburg gå ind på at åbne fredsforhandlinger, og han trak vel stadig disse ud, men måtte dog til sidst slutte den westfalske Fred 1648. Ved denne endtes den store kamp mellem katolicisme og protestantisme, som hans far havde begyndt, og som en tid syntes at skulle hæve kejsermagten til det højeste, uden at magtforholdet mellem religionerne var væsentlig ændret, hvorimod kejsermagten og rigets enhed var næsten tilintetgjort. Riget var sprængt, territorialfyrsterne havde sejret. På rigsdagen var kejserens magt nu ringe, rigsdagen selv var svag og efter sin sammensætning handlingslammet.

Ferdinand 3. kom 1653-54 til at holde den første rigsdag under de nye forhold i Regensburg, men skønt der var meget at ordne efter den lange krig, blev dens forhandlinger næsten resultatløse. 1653 havde han fået kurfyrsterne til at vælge hans søn Ferdinand til romersk konge, men denne døde allerede 1654, og ved Ferdinand 3.'s død var hans efterfølger som tysk kejser endnu ikke udpeget.