Ferdinand den Katolske
Ferdinand den Katolske (10. marts 1452 - 23. januar 1516), konge (5.) af Kastilien og (2.) af Aragonien (1479-1516), søn af Johan 2. af Aragonien. 1469 havde kronprins Ferdinand ægtet arvingen til Kastiliens trone, Isabella, og ved hans tronbestigelse kom der altså en personal-union i stand mellem de to riger.

Skønt rent politiske Interesser havde været bestemmende for dette ægteskab, blev det dog lykkeligt. Ægtefællerne, især Isabella, var fremragende Herskerpersonligheder og havde de samme mål. Deres regering blev da også af overordentlig betydning for Spaniens historie. Hovedresultaterne af kongeparrets samarbejde var:

1) Kongemagtens udvidelse og fæstelse, blandt andet ved hjælp af det stående korps, »den hellige hermandad«, for hvis oprettelse især Isabella har fortjenesten. Kronens lande tilbageerobredes fra vasallerne, een fælles lovbog indførtes.

2) Uddrivelsen af maurerne (Granada, Maurernes sidste faste borg, faldt januar 1492). Som tak for Granadas erobring gav pave Innocens 8. kongeparret titlen »de katolske konger«. Da Ferdinand og Isabella også ville have trosenhed i deres rige, forfulgte de de vantro ved Inkvisitionen, der var helt afhængig af kronen og tjente lige så meget politiske som religiøse formål. 3) Columbus' rejser skyldes deres støtte.

4) Spanien bliver en stormagt og erhverver, snart i forbund, snart i kampe med de franske konger Karl 8. og Ludvig 12. et italiensk rige (Neapel).

1504 døde Isabella, og Kastilien gik over til datteren Johanne den Vanvittige og hendes ægtefælle Filip af Østerrig. Imidlertid indgik Ferdinand et nyt - ganske politisk ægteskab - med Germaine de Foix, for at en eventuel søn kunne danne en modvægt mod svigersønnen. Filip døde imidlertid 1506, og Ferdinand blev så formynder for dattersønnen Karl.

Ferdinand har ingen af hans ægtefælles tiltalende egenskaber; han var en kold og beregnende politiker, for hvem midlernes art spillede en underordnet rolle.