Filip 1.
Filip 1. (1052 - 1108), konge af Frankrig 1060-1108, besteg tronen efter sin far Henrik 1.s død, men overtog først selv regeringen 1067.
Han skildres i reglen som en doven, dvask og kvindekær regent, men denne karakteristik passer egentlig kun for hans sidste regeringsår, da en overdreven fedme gjorde ham uskikket til enhver handling. I sine første 35 år var han derimod en ret aktiv politiker, der var optaget af idelige kampe med lensmændene og særlig den mægtigste af disse, Vilhelm Erobreren, af hvis engelske-normanniske rige han var en erklæret fjende, og hvis sønner han gentagne gange understøttede i deres kamp mod faren, som døde i en krig mod Filip.
Dennes bestræbelser for at udvide det kongelige domæne var dog kun kronede med ringe held; Monthléry, der lå lige under hovedstadens mure, trodsede således i lange tider alle hans anstrengelser.
Filip forskød sin første hustru, Bertha af Holland, og ægtede 1092 Berthrade af Montfort; som følge heraf bandlystes han flere gange, men ænsede ikke bandstrålen og var i det hele en ivrig modstander af gejstligheden, hvis reformatoriske planer jo også rummede en stor fare for kongemagten.