LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Opdagelsesrejsende         


Francisco Pizarro
Francisco Pizarro (1478 - 26. juni 1541), spansk opdagelsesrejsende, Perus erobrer, født i Trujillo i Estremadura, død i Lima.

Han var en uægte søn af kaptajn Gonzalo Pizarro, fik i sin ungdom en meget dårlig opdragelse og skal endog have ernæret sig som svinehyrde; senere blev han soldat og tjente under sin far i Spanien og Napoli. Over 30 år gammel drog han med Alonso de Højeda til Den Ny Verden 1509, tjente først under Balboa, senere under dennes modstander Pedrarias, der blandt andet benyttede ham til at fængsle Balboa. I Morales' følge kom han til Perleøen i Panamabugten, hvor han fik den første underretning om det vidunderlige guldland Biru eller Piru mod syd. Følgen af denne oplysning var, at han sammen med Diego Almagro og Hernando de Luque dannede det berømte »Biruanske Opdagerselskab« i Panama 1524. I november gik den første ekspedition mod syd, men nåede ikke længere end til floden St. Juan (4° nordlig breddegrad). På den anden fart 1526, hvor han ledsagedes af den udmærkede pilot Ruiz, nåede man Tumbez ved Guayaquilbugten, men Pizarro følte sig ikke stærk nok til at angribe inkaernes rige. Med 12 kammerater blev han tilbage først på øen Gallo, senere på øen Gorgona, indtil han i slutningen af 1527 eller begyndelsen af 1528 blev hentet tilbage til Panama. Da statholderen i Panama ikke ville yde ham hjælp, fandt han ingen anden udvej end at henvende sig til den spanske krone. Han drog derfor til Spanien, og det lykkedes ham at erhverve en 1529 dateret tilladelse til at erobre Peru og styre det som generalkaptajn. Januar 1531 drog han for tredje gang ud fra Panama og landede med 180 mand i Tumbez; 18. maj 1532 drog han ind i landet til Cajamarca, tog i broderkrigen mellem Huascar og Atahualpa parti for den sidste, som han forræderisk tog til fange midt i hans hær og trods udbetalingen af en stor sum løsepenge senere lod henrette. Uden stort besvær bemægtigede han sig nu det herreløse land, som han regerede godt, men med stor hårdhed. 1533 drog han med 500 mand mod syd og erobrede hovedstaden Cuzco. 1535 grundlagde han den ny hovedstad Lima. Hans grusomhed fremkaldte imidlertid en farlig opstand af indianerne, der belejrede ham selv i Lima og hans brødre i Cuzco. Ved rygtet herom vendte Almagro, der 1535 var draget mod syd til Chile, tilbage til hjælp, slog indianerne ved Cuzco, men tog Pizarros brødre til fange. Pizarro selv havde imidlertid gjort sig fri i Lima og sendte en afdeling tropper til undsætning for Cuzco, som han endnu troede var belejret; denne afdeling blev fuldstændig slået af Almagro, og Pizarro drog derfor selv 1538 mod denne og slog ham uden for Cuzco, hvorefter han lod ham henrette. Få år efter, 26. juni 1541, blev han selv snigmyrdet af nogle af Almagros tilhængere i Lima. Han efterlod sig to børn med en datter af Atahualpa, og der findes endnu efterkommere af ham i Trujillo.

Pizarro er en af de mindst tiltalende typer blandt de spanske Conquistadorer; ved siden af store feltherreegenskaber som klogskab, tapperhed og udholdenhed viste han stor troløshed, begærlighed og en grusomhed, som end ikke de tiders rå sæder gjorde almindelige. Pizarros yngste bror, Gonçalo Pizarro, blev 1540 guvernør i Quito; han er blevet kendt for et forvovent togt over Andesbjergene ind i de store urskove, hvorigennem en af hans underbefalingsmænd Orellana fortsatte på en flåde ned ad Amazonfloden til Atlanterhavet. Gonçalo Pizarro blev henrettet i Cuzco 1548 på vicekongens befaling.