LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Italien            Romerske kejsere         


Galba
Galba, Servius Sulpicius (5 f.Kr. - 15. januar 69), romersk kejser, søn af Sulpicius Galba og Mummia Achaica.

Galba, der tilhørte Roms ældste adel, knyttedes nøje til det ny hof på Palatin og stod navnlig højt i kejserinde Livias gunst. Efter at have været prætor år 20 blev han statholder i Akvitanien, dernæst konsul (33) og statholder ved Øvrerhinen (39-41). Han deltog i kejser Claudius' erobring af Britannien og Nordafrika (45-46) og blev endelig statholder i det nordlige Spanien (Tarraconensis) 60.

Galba havde da ry for at være en dygtig feltherre og administrator, der holdt streng på orden og disciplin, og nød stor anseelse i riget.

Da statholderen i Gallia Lugdunensis, Julius Vindex, marts 68 rejste oprørsfanen mod Nero til fordel for Senatet, opfordrede han Galba ti lat gøre fælles sag med sig. Efter nogen nølen opsagde denne Nero troskab (april 68). Men hans legioner fulgte ham kun halvt, idet i stedet for at sværge Senatet troskab udråbte de deres general til kejser trods hans vægring.

Vindex og hans keltere blev imidlertid hugget ned ved Vesontio af legionerne fra Øvrerhin under anførsel af Verginius Rufus, og Galba, der anså alt for tabt, flygtede til bjergbyen Clunia.

Men Rufus optog Vindex' plan, og efter at Nero havde forladt Rom, bevægede prætorianpræfekten Tigellinusgarden til at udråbe Galba til kejser. Senatet gav rolig efter, Nero dræbte sig selv, og Galba blev uden modstand hyldet i riget.

I efteråret 68 kom han til Rom, men det viste sig snart, at han ikke var sin stilling voksen. Folket var ikke tilfreds. Det savnede Neros strålende fester og syntes ikke om den kolde, tørre kejser, hos hvem alt mindede om den gamle officer. Hans personlige sparsommelighed opvejedes rigelig af hans yndlinges, særlig hans frigivne Icelus', ødselhed, og da han nægtede at betale prætorianerne den sum, Tigellinus på egen hånd havde lovet dem, stødte han dette vigtige korps fra sig. Samtidig gjorde legionerne ved Rhinen oprør og udråbte deres fører Aulus Vitellius til kejser. Ved denne efterretning besluttede Galba at styrke sin magt ved at adoptere en dygtig mand. Valget af Piso Licinianus var i og for sig heldigt, men Galbas tilhænger, statholderen i Lusitanien, Salvius Otho, følte sig krænket over forbigåelsen og besluttede at styrte kejseren. Da han var populær hos soldaterne, vandt han let disse for sig. Han hyldedes til kejser 15. januar 69, og samme dag blev Galba dræbt på Forum.

Med sin hustru Lepida havde han 2 sønner, der begge døde før faren.