LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            USA            Amerikanske præsidenter         


George Washington
George Washington


Præsident nr.:1
Præsidentperiode:30. april 1789 - 3. marts 1797
Efterfulgt af:John Adams
Fødselsdato:22. februar 1732
(Gregorianske kalender)
Fødselssted:Westmoreland County, Virginia
Dødsdato:14. december 1799
Død i: Mount Vernon, Virginia
Gift med:Martha Dandridge Custis
Erhverv:Landmand, soldat
Politisk parti:ingen tilknytning
Vicepræsident:John Adams

George Washington (22. februar 1732 - 14. december 1799) var den første præsident under den amerikanske forfatning (1789-97).

George Washington's fødselsdag bliver fejret den 22. februar under den gregorianske kalender, men under den julianske kalender, som blev brugt af Storbritannien og i dette riges kolonier ved hans fødsel, blev han født den 11. februar.

Han blev født i staten Virginia som søn af en rig landmand og en engelsk slægt, der havde sine aner tilbage til 12. århundrede, og som i 1657 forlod England. 1749 blev han landmåler og arbejdede i denne stilling vest for Alleghanybjergene, hvorved han vandt fortroligt kendskab til naturforholdene og livet blandt indianerne.

1751 blev han officer i militsen og viste 1753 på et spejdertogt til de franske nybygder så stor kløgt, at hans landsmænd satte de største forhåbninger til ham. Disse skuffedes heller ikke i den følgende grænsekrig 1754-58. Han var 1755 den ulykkelige general Braddocks adjutant og førte efter nederlaget resterne af hans tropper tilbage. 1758 indtog han det meget omstridte fort Duquesne (det senere Pittsburg).

Januar 1759 ægtede han en rig enke, Martha Curtis (1732-1802), bosatte sig på Mount Vernon og drev et stort landbrug samt blev medlem af Virginias lovgivende forsamling. Allerede 1769 hørte han til oppositionen, billigede tanken om at afholde sig fra alt forbrug af engelske varer og var på det rene med, at Nordamerika måtte være rede til at kæmpe. August 1774 valgtes han til generalkongressen i Philadelphia, og 14. juni 1775 blev han efter John Adams' forslag valgt til overgeneral i frihedskampen. Som sådan havde han store vanskeligheder forude, især med at skabe disciplin og sammenhold i sine militstropper, der delte sig efter kolonier og jævnligt gik hjem aldeles på egen hånd. Der var også ofte pengemangel og problemer med forsyningerne, som fremkaldte både rømninger og mytterier, for ikke at tale om de oprørsplaner og forræderske forsøg, som udtænktes af de engelsk-sindede "loyalister". George Washington udfoldede under disse forhold et stort organisatorisk talent og forstod at indgyde sine soldater moral, ligesom han selv blev anset som et forbillede for dem i udholdenhed og selvfornægtelse. Men han var nødt til at kæmpe fra forsvarsstillinger, medmindre der viste sig muligheder for at overrumple fjenden.

I marts 1776 fortrængte han englænderne fra Boston, men måtte efter en række uheldige træfninger i efteråret trække sig tilbage til New York og over på den anden side af Delaware-floden med kun 2.000 mand. 25. december (juledag) gik han dog pludselig over floden gennem drivisen og vandt i januar 1777 vigtige positioner ved Trenton og Princetown, hvorved New Jersey blev erobret tilbage. I september og oktober 1777 led han derimod to nederlag ved Brandywine og Germantown, hvorved Philadelphia gik tabt, og han måtte tilbringe vinteren i en lejr nogle kilometer fra denne by, men fik samtidig hæren vel organiseret til dels ved tyskeren Steubens hjælp. Hans troppebevægelser ved Delaware-floden havde særlig vundet Frederik 2.'s ros. Han fik kongens billede tilsendt med påskriften "Fra Europas ældste general til verdens største".

Juni 1779 blev den engelske general Clinton tvunget til at rømme Philadelphia. I de to næste år blev krigen mest ført i de sydlige kolonier. Men da Clinton herfra vendte tilbage til New York, lykkedes det Washington at holde ham i skak her, indtil han i oktober 1781 ved hurtige marcher kunne overrumple general Cornwallis i Yorktown og tvinge ham til overgivelse. Hermed var krigen i realiteten forbi, idet den engelske regering nu indså umuligheden af at kunne kue nordamerikanerne.

Endnu før freden blev sluttet, måtte Washington afvise en plan, der var opstået mellem hans egne officerer om at ophøje ham til konge, og i november 1783 tog han afsked fra tropperne, gennemførte selv hærens opløsning og nedlagde 23. december sin feltherremyndighed. Forinden havde han holdt et sejrsindtog i New York, den by, som de engelske tropper sidst forlod.

Efter i nogle år at have levet stille på sit gods valgtes han 25. maj 1787 enstemmig til formand i den forsamling, som skulle udarbejde unionens ny forfatning, og i februar 1789 valgtes han ligeledes enstemmig af 10 stater til præsident for den således grundlagte union. Og ligesom han som feltherre havde sikret landets uafhængighed, blev han i freden grundlæggeren af dets republikanske statsordning. Selv havde han i den grundlovgivende forsamling hørt til føderalisterne, som ville styrke unionen, enheden, på de enkelte staters bekostning, men som præsident tog han til sine rådgivere mænd af begge de to store partier. Personlig holdt han dog på en vis ydre pomp og fornemhed i sin optræden. 1792 blev han genvalgt, og han holdt Nordamerika neutralt under krigen mellem Frankrig og England og i 1795 sluttede han en handels- og venskabspagt med det gamle moderland.

1796 afslog han med bestemthed tanken om nyt genvalg for ikke at give et for republikkens fremtid farligt præcedens og trak sig marts 1797 tilbage til privatlivet. Deriod modtog han næste år udnævnelsen til overgeneral, da Frankrig truede med at fremkalde en krig med den gamle forbundsfælle. Da han døde fik han den anprisning af R. H. Lee, at han var "først i krig, først i fred og først i sine landsmænds hjerter". Ved sit testamente påbød han sine egne slavers frigivelse, ligesom han i det hele havde ønsket gradvis afskaffelse af slaveriet. Tidligere havde han givet en stor del af den gave, som hans hjemstat havde tilstået ham efter krigen, til et kollegium og til det senere universitet i byen Washington. Han havde ingen børn og Mount Vernon kom siden ved arv i R. Lees eje (Sydstaternes hærfører i borgerkrigen 1861-65), men blev senere sikret som nationalejendom. Både unionens hovedstad og staten Washington samt over 200 byer rundt om i hele landet er opkaldt efter ham. Ligeledes er talrige mindesmærker rejst for ham, således Houdons marmorstatue på kapitolet i Richmond og Greenoughs i kapitolets park i Washington, Rytterstatuer i Richmond, Boston, New York og Philadelphia, og en marmorobelisk (169 meter) i Washington foran det hvide hus, opbygget 1848-84.