LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Romerske kejsere         


Gordianus 1.
Gordianus 1., romersk kejser, fulde navn M. Antonius Gordianus, tilhørte den senere kejsertids højere adel.

Gavmild og yndet af folket var han tillige en dygtig personlighed, der efter at have gennemløbet den sædvanlige embedsbane blev statholder i Afrika. Da der 238 udbrød en opstand i denne provins, udråbte folket og hæren Gardianus til kejser og gav ham på grund af hans høje alder sønnen Marcus eller Antoninus Gordianus 2. til medregent.

Gordianus modtog purpuret i Karthago, og Senatet anerkendte med glæde de to kejsere og opfordrede til almindeligt frafald fra kejser Maximinus. Denne beredte sig til at marchere mod Rom, men alt forinden var den yngre Gordianus faldet i en kamp mod Capelianus, statholderen i Numidien, hvorefter faren tog sig selv af dage. Senatet udnævnte nu Balbinus og Pupienus til kejsere og kort efter desuden på folkets forlangende M. Antonius Gordianus 3., et barnebarn af Gordianus 1.

Maximinus omkom (238) ved Aquileia, de to andre kejsere nedhuggedes af prætorianerne, og Gordianus 3. stod således ene tilbage. På grund af kejserens unge alder var hans hof en tid lang opfyldt af intriger, indtil endelig Timesitheus fik den overvejende indflydelse. Kejseren ægtede hans datter Sabina og udnævnte ham selv til prætorianpræfekt (241), en stilling, han udfyldte med overlegen dygtighed.

Perserkongen Sapor 1. havde angrebet riget, hvorfor kejseren og Timesitheus 241 drog til Lilleasien. Det lykkedes at redde Antiocheia og tilføje kongen et stort nederlag ved Resaina (242), hvorefter de tabte byer tilbageerobredes. Da blev feltherren 243 ryddet af vejen af araberen Philippus, en højtstående romersk officer, der fik Gordianus til at udnævne sig til gardepræfekt, men kun benyttede sig af sin stilling til at ophidse soldaterne mod den unge kejser, som dræbtes 244, hvorpå Philippus selv besteg tronen.