LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Danmark            Danmarks kongerække         


Gudfred
Gudfred (Gudrød, af Saxo kaldet med et andet navn: Gøtrik), dansk konge, kom på tronen ved år 800 og følte sig stærk nok til at måle kræfter med den mægtige kejser Karl den Store, som netop da udstrakte sit herredømme til Danmarks grænseflod Ejderen.

Allerede 804, da Karl havde underkastet sig de nordalbingiske sakser, væbnede Gudfred sig, og 4 år senere undertvang han de vendiske obotritter, skønt disse var Karls undersåtter eller forbundsfæller.

For nu at værne sig mod frankernes hævn opførte han grænsevolden Kovirke. Men også Karl den Store byggede forskansninger i Holsten (809), og da mente Gudfred at måtte gå angrebsvis frem: han truede Karl med at voldgæste ham i Aachen, og kejseren, der følte sig stående over for sin farligste fjende, lod foretage omfattende rustninger.

En dansk flåde på 200 skibe hærgede dog Frisland, og Gudfred selv gik frem med en stor landhær (810). Da blev hans dristige foretagende afbrudt, idet han blev myrdet af en af sine egne mænd, og hans brorsøn og efterfølger Hemming sluttede fred (811).

Efter Hemmings død (812) optrådte en anden brorsøn af Gudfred, Sigred (Sigurd), med krav på den danske kongestol, men han faldt i kampen mod medbejleren Ale, og Gudfreds nærmeste frænder blev fordrevet. Senere kom Gudfreds sønner dog tilbage og tog landet fra Ales brødre, blandt dem den første kristnede konge i Danmark, Harald. En af dem Haarik, blev endog ligesom faren enekonge. Muligvis er dog hans danske efterkommere uddøde med den yngre Haarik (cirka 870). Gudrik synes at være den samme som den mægtige Gudrød Vejdekonge, Halvdans søn, i det sydlige Norge. Vist er det i alt fald, at de samtidige frankiske kilder udstrækte de danske kongers herredømme over det søndenfjeldske land »Vestfold«. Ynglingatal henfører Gudfred og hans slægt til ynglingeætten. Men Gudfreds og hans frænders navne peger helt overvejende på dansk herkomst, og selv om slægten virkelig er blevet kaldt »ynglinger«, kan den altså ikke være nogen i Danmark fremmed kongeslægt. Hvis Gudfred er den samme som Gudrød Vejdekonge, da er han gennem sin søn Halvdan Svarte farfar til den norske kongeslægt.

Gudfred (Gudrød), navn på flere danske vikingekonger.

1.
Søn af Harald, blev med sin far døbt 826 ved Mainz, blev fordrevet med ham fra Danmark og var fra nu af knyttet til Frisland, hvor faren havde fået len af kejser Ludvig. Gudfred sluttede sig til sin frænde Rørik, der ligeledes havde len i Frisland, deriblandt den rige by Dorstad. Længe levede denne æt i fred med frankerne og værgede efter evne Frisland mod andre danske vikinger. Men ved år 850 kom Gudfred og Rørik i strid med kejser Lothar, samlede en dansk hær og hærgede deres tidligere besiddelser, så at Lothar atter måtte forlene de to frænder med disse egne.

Gudfred vendte sig nu mod det vestfrankiske rige, drog op ad Seinen go satte sig fast i Jenfosse, hvor Lothar og Karl den Skaldede forgæves belejrede ham og til sidst måtte købe ham bort (852). Sammen med Rørik søgte Gudfred dernæst at bemægtige sig Danmark (855). Men kong Haarik drev dem tilbage, og snart efter synde Gudfred at være død.

2.
En menneskealder senere hævede en anden Gudfred sig til endnu større magt i de samme egne. Ganske vist tabte han i en kamp ved floden Sambre (880), men fældede dog her en søn af kong Ludvig den Unge (880), og dernæst satte hans isg fast i landet om floden Maas, hvorfra han hærgede vidt og bredt, blandt andet Køln og Aachen, så at han udførte den trussel, hans store navne i sin tid havde udstødt mod Karl den Store. 882 for han grusomt frem i Mosel-landet, men sluttede dernæst fred med frankerne og antog kristendommen, hvorpå han fik de frisiske lande til len, som fordum Rørik havde haft, og ægtede en frankisk prinsesse. Da han imidlertid viste sig som forræder, blev han myrdet af frankerne (885), og dermed led danskernes herredømme i de frisiske egne et føleligt knæk.

3.
Få år efter faldt en kong Gudfred i det for normannerne så frygtelige slag ved Dyle, ikke langt fra Louvain (891).

4.
Ved samme tid var en Gudfred konge i Northumberland. Han synes også at have heddet Knud og at være lig den konge, som i nordisk overlevering kaldes »Fundne-Knud«, fordi han som barn var fundet i trællekår. Denne Gudfred var vistnok bror til Gorm den Gamle. Heldig bekæmpede han Pikter og skoter, og han døde i York 894.