LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Italien            Malere         


Guido Reni
Guido Reni (1575-1642), italiensk maler og raderer, født i Calvenzano (ved Bologna), død i Bologna, var elev af Dionysius Calvaert og Lodovico Carracci i Bologna; særlig indflydelse på hans ungdomstid fik Caravaggio og Annibale Carracci, mens studiet af Rafaels værker og antik skulptur, særlig Niobe-gruppen, som Reni kaldte sin »Englevision«, præger hans fuldt modne stil. Kunstnerens virksomhed faldt i Bologna (1612-20 og efter et ophold i Rom 1622 i hans sidste levetid), i Ravenna, i Rom under forskellige Ophold (særlig 1605-10) og i Neapel (1621), hvor han kun blev kortere tid, da han stræbtes efter livet af sine rivaler, de neapolitanske kunstnere.

I den kreds af eklektiske kunstnere, som Reni hører til, er han utvivlsomt den betydeligste, det fødte talent, rig på evner og af et udpræget kunstnerisk instinkt. Tager man det bedste af hans kunst, hvor han ikke ved masseproduktion har drevet rovdrift på sit store talent, så virker den - trods alt - betydelig: Stilfulde og fint afvejede i kompositionen udmærker hans billeder sig ofte ved en udsøgt skøn linjevirkning, figurerne ejer en egen - ganske vist noget almindelig - »elegisk« skønhed, og farven vidner, både i hans tidlige, farvestærke gyldne periode og i den fine blege sølvtone i malerierne fra de sidste 20 år, om stor koloristisk begavelse. Men som al italiensk nedgangskunst fra 17. århundrede savner Renis kunst de egenskaber: kunstnerisk liv og oprindelighed, personlig friskhed og grebethed, der aldrig kan erstattes ved nok så megen smag, færdighed og virtuositet.

Af Renis arbejder skal her kun nævnes de betydeligste hovedværker: først det mest fuldbårne værk af Bologneserskolen: Loftsmaleriet »Aurora« (1609) i Havepavillonen i Pal. Rospiglioso i Rom, Apollo kørende frem over himlen på sin kvadriga, mens horaerne følger i dans, og morgenrødens gudinde svæver foran, strøende roser. I Rom endvidere de tidlige fresker: den hellige Andreas’ gang til retterstedet (i Capp. S. Andrea ved S. Gregorio Magno), den henrivende englekoncert (i San Silvia sammested) og det sene fintstemte billede af den hellige Michael i S. Maria della Conoezione, endvidere freskerne i det pavelige huskapel (Marias himmelfart og Gud Fader i Engleglorie) og i S. Maria miaggiore (fremstillinger af helgenlivet); i Bologna hans mest fremragende religiøse freskoværk: den hellige Dominikus’ Optagelse i himlen (S. Domenico). Af hans over 100 staffelibilleder fremhæves Barnemordet i Bethlehem i Pinakoteket i Bologna og sammested Pietà, forneden Carlo Borromeo mellem Bolognas skytshelgene; Peters Korsfæstelse (Vatikanet), Paulus og Antonius i Ørkenen (Kaiser Friedr.-mus. i Berlin); den hellige Nat (Lichtenstein, Wien) og Marias Himmelfart (München). Af talrige mytologiske billeder findes i Louvre Helenas Bortførelse, Europas Rov i Petrograd, Atalantas Væddeløb (Neapels Mus. Nationale) og Lykkegudinden på Jordkuglen (blandt andet i Accademia San Lucca i Rom). Talrige er hans ofte gentagne malerier med gammeltestamentlige emner: Susanna (London, Uffizi) og David med Goliaths Hoved (Louvre) er de berømteste. En særlig fyldig repræsentation findes af Renis religiøse genrebilleder; i en virksom fabrikation af malerier med den tornekronede Kristus, Mater dolorosa - gerne som halvfigurer - og den angerfulde Magdalene har han imødekommet sin tids publikumstrang med et overmål af letkøbt sentimentalitet. Gaunø-Samlingens »David med Goliaths Hoved« og skitsen »Den flygtende Galathea« henføres til Guido Reni og hans retning. Blandt Renis raderinger fremhæves hans gengivelse efter Ann. Carraccis St Rochus (i Dresden) samt talrige originale fremstillinger af Madonna, den hellige familie samt en række gode portrætter.