Hadrian 2.
Hadrian 2. (867-72) var romer, havde været gift og havde børn. To gange havde han afslået paveværdigheden, da han 75 år gammel gav efter for det romerske folks og præsteskabs enstemmige forlangende.

Han hævdede hårdnakket det pavelige supremati over for de frankiske kirkefyrsters uafhængighedslyster, og over for kong Lothar fastholdt han kirkens moralske krav. Trods sin oldingeagtige stædighed høstede han frugterne af sin forgænger, Nicolaus' snilde.

Under ham begyndte den spænding mellem Rom og Konstantinopel, som endte med skismet 1054. Hadrian fordømte Fotios, og dennes modstander Ignatios, godkendte Roms supremati.