LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Italien            Romerske kejsere         


Hadrianus

Hadrianus, buste Louvre, Paris
Publius Aelius Hadrianus (24. januar 76 - 10. juli 138), romserks kejser, tilhørte en anset slægt, som var bosat i byen Italica i Spanien, hvor han blev født (nogle kilder angiver dog Rom som hans fødested).

Efter at have beklædt statens højeste embeder og deltaget i adskillige krigstogter under kejser Trajan, hos hvem han stod i høj gunst, blev han 117 statholder i Syrien, hvor han samme år fik efterretning om, at Trajan havde adopteret ham, og to dage efter kom der melding om, at Trajan var død. Han blev da udråbt til kejser, endskønt man ikke uden grund mente, at adoptionen var opdigtet.

Som kejser udviste Hadrianus en overordentlig iver for rigets opkomst. i modsætning til de fleste tidligere kejsere anså han det for urigtigt at udvide rigets grænser yderligere og opgave endog de nylig erobrede lande hinsides Eufrat, Assyrien, Mesopotamien og Armenien. Han lagde derimod vægten på rigets indre udvikling, forbedrede finansvæsenet, hærvæsenet og andre dele af statens organisation. De retsregler, som hidtil prætorerne havde fastslået gennem deres årlige eidter, lod han samle en gang for alle i et edictum perpetuum. I de højere, indflydelsesrige hofembeder, som tidligere mest havde været beklædte af frigivne, indsatte han folk af ridderstand, hvilken stand han for øvrigt stærkt begunstigede. De af Trajan oprettede alimentationsstiftelser udvidede han betydelig. Med statholderne i provinserne holdt han en skarp kontrol.

Sin interesse for provinserne lagde han også for dagen ved sine omfattende rejser, af hvilke den første varede fra omtrent 120-126, og den anden fra 128-133 eller 134. Han besøgte på disse alle rigets provinser og gjorde på enkelte steder længere ophold. Overalt sørgede han for at forbedre forholdene, anlagde veje og byggede templer, teatre og vandledninger, hvor det fandtes fornødent. Særlig forkærlighed nærede han for Athen, hvor han lod bygge en hel ny bydel, fuldendte det store tempel for den olympiske Zeus og så videre. På Jerusalems ruiner anlagde han en ny by, Aelia Capitolina, men gav herved anledning til en farlig jødisk opstand under anførsel af Bar-Kochba.

Også Rom kan takke Hadrianus for flere pragtbygninger, således templet for Venus og Roma og Hadrianus eget Mausolæum, det nuværende Engelsborg. I nærheden af Tibur byggede han sig et pragtfuldt slot, Hadrians Villa.

Hadrianus skildres som en høj og statelig person, en ivrig jæger, jævn i sin optræden, men også som forfængelig, mistænksom og undertiden grusom. Han besad store åndsevner, omgikkes gerne græske sofister og skrev selv digte og litterære afhandlinger. Fra en sværmerisk side viser han sig ved den dyrkelse, han lod sin yndling Antinoos blive til del, efter at han var omkommet i Ægypten. Hadrianus døde i Bajae.