Harald 2., dansk konge, søn af Svend Tveskæg og Gunhild, blev af sin far indsat til konge i Danmark og overtog efter Svends død (1014) styrelsen i eget navn.
Hans ældre bror Knud, der skulle være konge i England, kom til ham og krævede del i Danmark, men Harald 2. affandt sig dog med ham ved at ruste en flåde, ved hvilken Knud atter kunne vinde herredømmet i England.
Sammen hentede de deres mor, der havde været sendt hjem til sit fødeland Polen.
Harald 2. døde allerede 1018 ugift og barnløs og efterfulgtes af Knud, som imidlertid var blevet konge i England.