LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Opdagelsesrejsende         


Heinrich Barth

Heinrich Barth
Heinrich Barth (16. februar 1821 - 25. november 1865), tysk Afrikaopdagelsesrejsende, født i Jiamburg, død i Berlin. Han studerede 1839-44 sprogvidenskab og arkæologi og fattede på en rejse til Italien (1840) planen til en undersøgelsesrejse til Middelhavskystlandene. 1845-47 berejste han alle landene på Middelhavets syd- og østkyst fra Marokko til Konstantinopel. Rejsens resultater nedlagde han i Wanderungen durch die Kustenlånder des Mittelmeers ausgefuhrt in den Jahren 1845, 1846 og 1847. Efter en kort virksomhed som privatdocent ved Universitetet i Berlin sluttede han sig tillige med den tyske Dr Overweg til en ekspedition, som den britiske regering afsendte til Sudan under James Richardson. Barth kom i slutningen af 1849 til Philippeville i Algier, rejste herfra til Tripolis, hvor ekspeditionen organiseredes, og i marts 1850 til Mursuk. Gennem Sahara fortsattes rejsen til Air, og fra Tintellust, hvor ekspeditionen gjorde et længere ophold, foretog Barth en udflugt til Agades og afsluttede en handelstraktat med landets regent.

11. januar 1851 skiltes de tre rejsende i Damerghu på grænsen af Sahara og Sudan. Barth nåede tre uger senere Kano, Hovedstaden i Sokoto, og fortsatte herfra rejsen til Bornus hovedstad, Kuka, det af den britiske regering fastsatte mål, hvortil han ankom i april. I maj stødte han her sammen med Overweg. Richardson døde allerede 4. marts 1851 nogle dagsrejser fra Kuka, men Barth reddede hans dagbøger, der sendtes til London.

Fra Kuka drog Barth videre sydover til Adamaua, og 18. juni 1851 opdagede han Benués øvre løb. Efter et ophold i Kuka besøgte han Kanem og Musgo sammen med Overweg, og alene, med Kuka som udgangspunkt, på en længere udflugt 1852 Bagirmi. Overweg døde 27. september 1852 ikke langt fra Kuka, som Barth forlod i november, og 7. september 1853 nåede han Timbuktu over Sinder, Sokoto og Say ved Niger til dels gennem ganske ukendte egne syd for Nigers store bue.

Efter otte måneders farefuldt ophold i Timbuktu rejste Barth maj 1854 tilbage til Say ad Niger og nåede Kuka i december efter kort forinden mellem Kano og Kuka at have truffet Vogel, der var udsendt af den britiske regering for at slutte sig til ham og Overweg. Maj 1855 påbegyndte Barth endelig hjemrejsen, ankom i august til Tripolis og nåede efter omtrent seks års fraværelse Europa. Hovedresultaterne af denne minderige rejse, på hvilken Barth tilbagelagde cirka 20.000 kilometer var: nøjere kendskab til Sahara, omfattende undersøgelser i landene omkring Tsad-søen og sydligere egne af Sudan samt opdagelsen af Benués øvre løb. Barth beskrev sin store rejse i Reisen und Entdeckungen in Nord- og Centralafrika in den Jahren 1849 bis 1855 (5 Bind, 1857-58).

Barth tiltrådte 1858 en rejse til Lilleasien; 1861 besøgte han Spanien, 1862 Tyrkiet, 1864 Italien, 1865 Dalmatien og Montenegro. Barth oprettede »Carl-Ritter-Stiftung« i Berlin til geografiens fremme og udnævntes 1865 til professor ved det derværende universitet. Han har foruden de ovennævnte værker forfattet en række større og mindre geografiske, arkæologiske og kulturhistoriske arbejder vedrørende Afrika og Middelhavslandene.