Heinrich Himmler
Heinrich Himmler (7. oktober 1900 - 23. maj 1945) var en af de mest magtfulde personer i Nazityskland. Han var leder af SS og Gestapo og var ansvarlig for organiseringen af masseudryddelsen af jøder og andre befolkningsgrupper i udryddelseslejre.

Himmler blev født nær München, Bavaria, Tyskland i en middelklassefamilie. Hans far var folkeskolelærer, og Himmler gik på Landshut High School. Efter sin eksamen meldte Himmler sig til det 11. Bavarian regiment, men kom aldrig i kamp. I 1918 efter krigen blev han aktiv i Freikorps, en privat hær af højreorienterede tidligere tyske soldater som var fortørnede over Tysklands nederlag i krigen, og som ønskede at forsvare landets grænser mod en invasion fra den røde hær og angribe kommunister og andre venstreorienterede grupperinger indenfor Tysklands grænser. Senere tilsluttede han sig det ekstremt nationalistiske NSDAP (også kendt som Nazistpartiet) i 1923.

Selv om kuppet i München mislykkede og Hitler senere blev idømt en fængselsstraf var Himmler stadig en tro følger af Hitler, overbevidst om, at han var en messiah sendt af Gud for at føre Tyskland til storhed. I 1928 efter at han var blevet gift og havde startet en kyllingefarm blev Himmler en del af Sturm Abteiling eller SA som det også blev kaldt. Allerede et år senere blev han af den løsladte Hitler forfremmet til at lede dennes personlige vagtmandskab, Schutzstaffel eller SS. Dette blev af mange set som en reaktion på Himmlers trofasthed overfor Hitler fremfor egentlige militære evner hos Himmler.

Himmler udviklede SS til den stærkeste para-militære organisation i det 3. rige. Da han blev udnævnt havde SS alene 280 medlemmer, men i 1933 da Nazistpartiet overtog magten i Tyskland havde organisationen 52.000 medlemmer, dette selv om Himmler personligt gennemså alle medlemmernes ansøgninger for at sikre at de var en del af Hitler's ariske (Herrenvolk) race. Med Hitlers tilladelse fik SS en enorme politimæssig indflydelse i Tyskland og senere i de erobrede områder. Organisationen blev også den primære ansvarlige indenfor områderne sikkerhed, efterretning og spionage.

Himmlers hær var ikke den største militære gruppe i Tyskland, men stod kun tilbage for SA. Både Himmler og en anden af Hitlers tro følgere, Hermann Göring var enige om at SA og dens leder Ernst Röhm begyndte at udgøre en trussel mod den tyske hær og hele den nazistiske ledelse af Tyskland. Röhm havde stærke socialistiske meninger og mente at selvom Hitler succesfuldt havde opnået magten i Tyskland, var den egentlige revolution ikke begyndt endnu. En række naziledere var derfor af den opfattelse at Röhm ville bruge SA til at foretage et kup med. Efter overtalelse fra Himmler og Görings side begyndte Hitler at føle sig truet af denne udsigt og tilsluttede sig at Röhm måtte dø. Han uddelegerede opgaven med at udføre dette drab til Himmler og Gøring, som sammen med Reinhard Heydrich, Kurt Daluege og Walter Schellenberg udførte henrettelsen af Röhm og en lang række andre højtrangerende SA ledere. Dette blev senere kendt som de lange knives nat. Datoen var den 30. juni 1934.

Hans Frank (til højre) har besøg af Heinrich Himmler i Krakow

Himmler havde nu total kontrol over det interne tyske militær da SS herefter fremstod som den primære magtfaktor i Riget. I 1936 opnåede Himmler yderligere magt da Hitler gav ham kontrollen over det hemmelige tyske politi Gestapo. Himmler reorganiserede SS i 1940 og omdøbte det til Waffen-SS, som efter seks måneder havde mere end 150.000 mand under sine emblemer. Under den 2. verdenskrig fik SS's dødningehovedenheder opgaven med at organisere og administrere Tysklands koncentrationslejre og senere udryddelseslejre. SS, via sin SD afdeling, havde til opgave at finde jøder, sigøjnere, homoseksuelle, kommunister og alle andre med anden kulturmæssig- eller racebaggrund som var stemplet af nazisterne som værende tilhørende en gruppe af undermennesker eller på anden måde i opposition til regimet. De blev alle placeret i koncentrationslejre. Himmler blev nu en af de væsentligste arkitekter bag jødeudryddelsen. I 1944 var SS oppe på mere end 800.000 mand. De fleste dog i infanteridivisioner eller panserdivisioner.

I 1944 fik Himmler til opgave at løse en kontrovers mellem SD og det tyske militære efterretningsvæsen, Abwehr. Himmler løste problemstillingen ved at gøre Abwehr til en del af SD.

I 1944, da krigen var ved at være tabt for Tyskland blev Himmler øverstbefalende for hærgruppe Oberrhein, som stod over for den amerikanske 7. arme og den franske 1. arme i Alsace regionen på den vestlige del af Rhinen. Himmler beholdte denne post indtil starten af 1945, hvor han blev overført til at lede en gruppe som stod overfor den røde hær i øst. Himmler havde ingen erfaring som leder af en hærgruppe, og var heller ikke særlig succesfuld som sådan. General Heinz Guderian som var den øverste befalingsmand på Østfronten, mente at årsagen til at Himmler tog denne kommandopost var for at skabe en heltestatus omkring sig. Himmler havde mistede troen på en sejr for Tyskland, og var kommet til den opfattelse at hvis det nazistiske Tyskland skulle have en chance for at overleve, var det nødvendigt at opnå en fred med Storbritannien og USA. Da Hitler opdagede dette og så at Himmler forsøgte at opnå kontakt med de allierede, beordrede han ham arresteret.

I et forsøg på at undgå at blive arresteret forklædte Himmler sig som et medlem af gendarmeriet, men han blev genkendt og fanget den 22. maj i Bremen, Tyskland af en britisk hærenhed. Himmler var udpeget til at blive retsforfulgt sammen med andre ledende tyske nazister i Nürnberg, men begik inden selvmord ved at sluge en kapsel med cyanid.