Henrik Skadelår
Henrik Skadelår (død 4. juni 1134), dansk kongeætling, var søn af Svend Estridsens søn Svend, der (1104) søgte at blive konge, men bortreves af døden. Ved dronning Margrete Fredkullas indflydelse ægtede han den svenske prinsesse Ingerid, og Margrete gav en fjerdedel af sine svenske godser i medgift. Også i Danmark havde han store godser; men hans bitre og hadefulde karakter gjorde ham utilfreds, og særlig bar han nag til fætteren Knud Lavard, der stillede ham i skygge. Da Ingerid engang flygtede bort med en elsker, gav han Knud skylden. Da Knud ved Magnus Nielssøns bryllup i Ribe optrådte i pragtfuld tysk hofdragt, ytrede Henrik Skadelår ondskabsfuldt, at skarlagen var et dårligt værn mod sværd; men Knud svarede: »Det er altid lige så godt som en fårepels« og spottede dermed over Henrik Skadelårs grove kjortel. Des mere øgedes Henrik Skadelårs had; han æggede kong Niels mod Knud Lavard, drev hans søn Magnus til mordplaner og blev den egentlige ophavsmand til sammensværgelsen mod Knud.

Ved snigmordet i Haraldsted Skov var Henrik Skadelår virksom (7. januar 1131); aldrig så snart havde Magnus kløvet Knuds hoved, før Henrik Skadelår styrtede til og jog spydet i Knuds bryst. Og da Niels, tyunget af sjællændernes holdning, havde ladet Magnus gå i landflygtighed, fik Henrik Skadelår ham til at kalde sønnen tilbage og foranledigede derved den voldsomme borgerkrig. Overhovedet er Henrik Skadelår djævelen i det uhyggelige drama, som har Knuds drab til midtpunkt. Formodentlig har han håbet ved de bratte omvæltninger selv at opnå kongenavn; men gengældelsen ramte ham, da han i slaget ved Fodevig, faldt ved Magnus’ side.

Af hans sønner kan nævnes Buris og Magnus, der en kort tid var konge i Sverige.