LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Opdagelsesrejsende         


Henrik Søfareren
Henrik Søfareren, Henrik Navigator, Dom Henrique el Navegador (1394-1460), infant af Portugal, tredje søn af kong Joao (Johan) 1. og Donna Juana af Lancaster.

Han nød en god videnskabelig opdragelse og interesserede sig i sin ungdom især for matematik og astronomiske sysler. 1415 deltog han i kampen mod maurerne i Afrika og særlig i erobringen af Ceuta. Efter at han var blevet udnævnt til stormester for Kristus-ordenen, bosatte han sig i kongeriget Algarve på Kap Sagres, et lille forbjerg i nærheden af Kap St Vicente, hvor han helligede sig til nautiske og geografiske studier.

Kristus-ordenens rige indkomster, der var bestemt til udbredelse af den kristne kirke, anvendte han til opdagelser og erobringer langs Afrikas vestkyst, i hvilket øjemed han på Sagres grundlagde en slags nautisk skole, som snart blev den berømteste i Europa, og hvortil han hidkaldte kartografer og »piloter« fra Mallorca og andre steder.

Hvert år udsendte han skibe mod syd, og resultatet af disse rejser var opdagelsen af Porto Santo 1418, Madeira 1419, Kap Bojador 1434, Kap Blanco 1441, Kap Verde 1445, Capoverdiske Øer og Senegambien 1455, Azorerne 1457.

Ved Henrik Søfarerens død var de portugisiske opdagere nåede til Guinea-bugten, men den store organisators mål: Opdagelsen af en søvej til Indien, var det forbeholdt en senere tid at nå.

Foruden at lede opdagelsesrejserne sørgede Henrik Søfareren også omhyggelig for de opdagede øers kolonisation, således lod han føre heste til Madeira og Azorerne og begyndte der ny kulturer af sukker og vin.

Henrik Søfareren var en meget alvorlig mand af et strengt udseende og de strengeste sæder, »ingen vin kom over hans læber, og aldrig, efter at han havde fået skæg på læberne, kyssede han nogen kvinde«.

Hans lig blev bisat i klosteret S. Maria da Batalha.