Henrik, den Hellige
Henrik, den Hellige, svensk-finsk helgen.

Om Henrik er historien ikke meget kendt. Sene kilder og folketraditioner siger, at han af fødsel var englænder, kom som missionær til Sverige, blev biskop i Uppsala ved midten af 12. århundrede, hjalp kong Erik den Hellige i dennes kirkelige virksomhed og fulgte med på Eriks korstog til Finland. Henrik blev tilbage i Finland, døbte og drev missionsvirksomhed her. Den første vinter efter korstoget blev han dræbt af en finne, Lalli, hvem han havde pålagt en kirkelig straf. Vidunderlige hændelser indtraf i forbindelse med Henriks martyrium. Den dødes afhuggede fingre havde undergørende, helbredende kraft, og da morderen havde pyntet sig med Henriks mitra, kunne han ikke få denne af hovedet, uden at hovedhuden fulgte med.

Henrik skal først være begravet i Nousis, hvor hans grav holdtes i stor ære, selv efter at Henriks knogler omkring 1300 var flyttede til Åbo Domkirke. Her bevaredes de indtil 1720, da de på tsar Peters befaling under den russiske invasion bortførtes. Henrik er aldrig blevet formelig kanoniseret, men dyrkedes desuagtet både i Finland og Sverige.

Hans dag var 19. januar og 18. juni. I Stjerna, Erik den hellige, en sagohistorisk studie er den mening blevet fremsat, at den hellige Henrik såvel som kongehelgenen Erik er en helt og holdent legendarisk figur.

Henrik-legendens historiske kerne skulle være missionsvirksomhed, udøvet i Sverige af Ericus peregrinus, der omtales hos Adam af Bremen, levede i 11. århundrede og led martyrdøden. Legenden skulle være blevet udviklet og til en vis grad omformet i tilslutning til legenden om den hellige kong Erik og kombineret med finske folke- og lokaltraditioner.