Henrik, greve af Schwerin
Henrik, greve af Schwerin (død 17. februar 1228), kaldet »den Sorte«, var søn af grev Gunzelin 1., og tillige med sin bror, Gunzelin 2., efterfulgte han faren som greve af Schwerin (1194).

Snart truedes brødrene af den voksende danevælde, og med en lensstrid som udgangspunkt indtog og nedrev Valdemar 2. deres faste borg Boizenburg (1208) og erobrede hele grevskabet eller dog det meste af det. Efter langvarigt fjendskab måtte Gunzelin og Henrik underkaste sig Valdemar og fik deres Land tilbage som dansk len (1214).

Valdemar lod nu sin frillesøn Niels ægte Gunzelins datter, og ved Gunzelins død (1221) tog han derfor med ydre ret halvdelen af det schwerinske grevskab i besiddelse for sit og Gunzelins barnebarn, den yngre Niels.

Henrik var dengang på korstog (hvor han erhvervede en kostelig relikvie, Kristi bloddråbe i en jaspis, der senere opbevaredes i Schwerin), og ved sin tilbagekomst fandt han til sin harme dansk besætning i Schwerin og flere andre borge. Snu og dristig, som han var, udklækkede Henrik nu en vovet hævnplan, som lykkedes. Han kom til Valdemar 2. på Lyø, fandt lejlighed til at overrumple sin mægtige lensherre og hans søn, den udvalgte kong Valdemar (7. maj 1223) og førte dem begge til Tyskland, til borgen Dannenbergs stærke tårn; efter at han (1225) havde fordrevet den danske besætning fra Schwerin, førtes fangerne dertil.

Henriks kup blev tegnet til nordtyskernes rejsning mod den danske konge, og derfor lod Henrik sig hverken ved kejserlige formaninger eller pavelige trusler formå til at slippe sit bytte. Da Albert af Orlamunde søgte at befri kongen, slog Henrik og hans forbundsfæller ham ved Mölln (januar 1225) og førte også ham som fange til Schwerin. Da måtte Valdemar gå ind på Henriks krav, indrømme ham hele grevskabet Schwerin, love ham 45.000 mark og overlade ham dronningens klenodier med mere. Men da Valdemar 1226 havde udredet en del af summen og løskøbt sin søn Valdemar (mens hans yngre sønner var sendt til Schwerin som gidsler), lod han sig af paven løse fra sin ed og begyndte krig mod de nordtyske fyrster. Henrik tog ivrig del i kampen og bidrog til sejren ved Bornhoved (22. juli 1227), hvorved Valdemars hævnpolitik standsedes, men kun et halvt år overlevede Henrik sit Held. Hans søn Gunzelin 3. måtte lade sig nøje med 7.000 mark for de danske kongesønner og øvrige gidsler; men Henriks mål var alligevel nået: den yngre Niels måtte frasige sig al ret til Schwerin, grevskabet var frit for danske indgreb og Danmarks overmagt i Nordtyskland var brudt.