LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Frankrig            Frankrigs kongerække         


Hugo Capet
Hugo Capet (938 eller 939 - 24. oktober 996), konge af Frankrig (987-96), søn af Hugo den Store og Otto den Stores søster Hathuide, født og død i Paris.

Ved farens død 956 fik han ikke blot hertugdømnet France, men kong Lothar måtte også lade ham beholde hertugdømmet Burgund og endda overdrage ham Aquitanien. Dettes hertug ville imidlertid ikke opgive sit land, og efter nogen tids forgæves forsøg opgav Hugo Capet at erobre det. Han udsonede sig nu med hertugen af Aquitanien og ægtede hans datter. Over for kongen optrådte han længe som en tro, men ganske vist meget indflydelsesrig vasal; men da Lothar 980 begyndte at handle mod hans råd, fjernede Hugo Capet sig fra ham, uden at det dog kom til ligefremt brud.

986 døde Lothar, og i det ene år, Ludvig 5. regerede, var Hugo Capets indflydelse endnu større end tidligere. Ved hans død 987 rådede Hugo Capet over Ile de France, grevskaberne Paris og Orléans og abbedierne Saint-Martin de Tours, Saint-Denis og Saint-Germiain des Pres; hans bror var hertug af Burgund, hans svoger af Normandiet. Han mødtes nu med disse og andre franske stormænd i Senlis; de hyldede ham her som konge, og snart efter kronedes han i Noyon. »Kongedømmet vindes ikke ved arvelig ret, men ved ædelt blod og ved visdom«, sagde ærkebispen af Reims ved denne lejlighed. Karolingerne havde dog endnu et parti, der samlede sig om Ludvig 5.s onkel, Karl af Lothringen. Denne tog kongenavn og fandt støtte hos greverne af Flandern og Vermandois, Ærkebispen af Sens og flere. Men Hugo Capet førte gennemgående kampen med held, og 991 kom Karl af Lothringen ved forræderi i hans magt; året efter døde han i fangenskab. Modstanden var dermed brudt. Derimod beholdt Aquitanien sin uafhængige stilling også over for den ny konge. Dennes magt var i det hele ikke stor. Kongedømmet havde i folkets bevidsthed stadig en vis glans, men vasallerne viste oftest deres ærbødighed mere ved formel høflighed end ved virkelig lydighed. Sin styrke fik kongedømmet under den ny slægt foreløbig ved en nøje tilslutning til kirken, som Hugo Capet stillede sig særdeles venlig over for, og ved de store besiddelser, Hugo Capet selv besad. Disse gjorde ham i det mindste til enhver vasals jævnbyrdige, og ved det overtag, kirkens støtte, kongedømmets anseelse og sammenholdet med beslægtede vasaller gav ham, fik han nogen indflydelse. Han blev grundlæggeren af den slægts herredømme, som beholdt den franske kongeværdighed til 1792.

Tilnavnet Capet stammer fra den hellige Martin af Tours kappe, Frankernes helligdom, som Hugo Capet, der var abbed af Tours, med forkærlighed bar.