Isaac Newton

Isaac Newton
Isaac Newton (25. december 1642 - 31. marts 1727), engelsk matematiker, fysiker og astronom, som blandt andet formulerede love omkring tyngdekraften, massetiltrækning og legemers bevægelse. I sit værk Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (1687), som stadig i dag regnes for et af de mest betydende videnskabelige værker nogensinde, gav han en matematisk beskrivelse af de love, som styrer himmellegemers bevægelse, det vil sige månens bevægelse om jorden, og planeternes bevægelse om solen. Hans opfattelse af universet var, at det er en maskine, som adlyder matematiske, universelle love. I tidligere århundreder blev jorden beskrevet som en organisme med sin egen sjæl og formål, skabt af Gud og fuld af tegn, som kun de lærde kunne tolke.

Han blev født i Woolsthorpe i Lincolnshire, tre måneder efter faderens død. I 1661 blev han optaget på Trinity College på Cambridge, hvor han primært studerede teologi, men også emner som optik, geometri, algebra, matematik og fysik. På grund af en pestepidemi lukkede man universitetet i 1665, og Newton måtte tage tilbage til sit hjem i Woolstorpede de følgende to år. Her gik han i gang med at anvende den viden, har havde opnået. Blandt andet opdagede han begyndelsesgrundene til differentialregning (som flere år senere blev tilskrevet Leibnitz), han formulerede tyngdeloven og de tre love om legemers bevægelse, men han tøvede med at offentliggøre sine resultater. Efter tilbagekomsten til Cambridge blev han i 1669 udnævnt til professor i en alder af 27 år. Udover varetagelse af undervisning fortsatte han sin forskning, og han konstruerede et spejlteleskop, som han sendte til Royal Society i London, som året efter kvitterede med at optage ham som medlem. I 1693 trak Newton sig tilbage fra forskningen (efter et nervøst sammenbrud) og blev ansat som leder af Den kgl. Mønt i London. I 1703 blev Newton valgt til præsident for the Royal Society og han blev genvalgt hvert år, så længe at han levede. Hans sidste leveår blev desværre ødelagt af kontroverser med Leibnitz om hvem, der med rette kan tilskrives opdagelsen af integralregningen. I 1705 blev han adlet, og efter hans død den 31. marts 1727 blev han begravet i Westminster Abbey.