Jacob Scavenius Fibiger
Jacob Scavenius Fibiger (23. januar 1793 - 11. oktober 1861), dansk officer, født på Snoghøj, død i København.

Fibiger blev 1806 artillerikadet (var som sådan med under Københavns belejring 1807) og blev 1811 sekondløjtnant i artilleriet. Allerede 1812 blev han lærer i artilleri ved Landkadetkorpset og underkastede sig 1815 eksamen for ingeniørofficerer. Efter 1818-20 at have rejst i udlandet blev han tillige lærer i artilleri ved Artillerikadetinstituttet og i matematik ved Landkadetkorpset, mens han 1832-42 fortsatte sin lærervirksomhed i artilleri ved den kongelige militære Højskole. Fibiger blev sekondkaptajn 1828 og batterichef 1832, ved arméplanen 1842 major samt kort efter konstruktør og chef for artilleriets materieIbureau; udnævnt til oberstløjtnant 1844 blev han stabschef ved artilleribrigaden, og det skyldes navnlig ham, at artilleriet 1848 hurtig og godt udvikledes på krigsfod. 1849-50 var Fibiger, der 1848 blev oberst, kommandør for den aktive armés artilleri og deltog i kampen ved Strib, samt slagene ved Fredericia og Isted. 13. juli 1851 indtrådte han som krigsminister i Juliministeriet, men afgik allerede 18. oktober samme år efter at være bleven generalmajor. 1852 blev han overtøjmester og 1856 chef for artilleribrigaden.

Fibiger, som 1848-49 var kongevalgt medlem af den grundlovgivende forsamling, blev 1848 medlem af Defensionskommissionen for hele riget, 1855 medlem af Befæstningskommissionen, 1860 medlem af kommissionen for Københavns befæstning og af krigsministeriets rådgivende komité. 1859 udnævntes han til storkors af Dannebrog.

Fibiger har indlagt sig store fortjenester af det danske artilleri såvel i personel som i materiel henseende. Ved selvstudium og jernflid blev han en fremragende lærer i artilleri og lagde grunden til den viden til artillerividenskaben, hvorpå der senere er arbejdet videre i Danmark. Han udgav således 1832 en fuldstændig lærebog i artilleri, hvoraf 1. del udkom i en revideret udgave 1842. Også angående andre militære spørgsmål udbredte han oplysning, idet han skrev afhandlinger i de militære tidsskrifter af hvis redaktion han en tid lang var medlem, og holdt forelæsninger i artilleri og matematik. Sammen med oberst Keyper udgav han »Ballistiske Tabeller«. I materiel henseende må Fibiger anses for den egentlige skaber af det danske kanonsystem af 1834, hvilket udarbejdedes med stor dygtighed og omfattede såvel kanoner (af støbejern) som affutager og vogne. Det ny materiel bestod i krigen 1848-50 glimrende sin prøve, så at endog slesvigholstenerne lod fremstille en mængde materiel efter de danske tegninger.

Da riffelskytset fremkom i Fibigers sidste leveår, modsatte han sig ikke af faderkærlighed til sit eget, at det ny blev prøvet, ligesom han stedse søgte at fremme artilleriets materielle udvikling. Det var også ham, som fik artilleriets historiske våbensamling oprettet.

Artilleriets officerer opsatte et gravmonument over ham på Garnisonskirkegården og lod hans brystbillede, hugget i marmor, opstille i rustkammeret på Københavns Tøjhus.