Jean Henri Hassenfratz
Jean Henri Hassenfratz (20. december 1755 - 26. februar 1827), fransk kemiker og fysiker, født i Paris, død sammested.

Hassenfratz var først skibsdreng på et fransk krigsskib, derefter tømmermand, senere ingénieur géographe, bjergværkselev og derefter amanuensis hos Lavoisier; fra 1789 deltog han i revolutionen, indtog mange politiske stillinger indtil 1795, da han blev professor i mineralogi ved École des mines; senere blev han tillige lærer i teknologi ved Lycée des Arts og fra 1797 professor i fysik ved École poly-technique; den sidstnævnte stilling beklædte han indtil 1814, da han tog sin afsked.

Hassenfratz havde 1787 sammen med Adet stillet forslag til et kemisk tegnsprog, der var afpasset efter den antiflogistiske teori, og som delvis er gået over i vort nuværende tegnsystem. Hassenfratz og Adet søgte at udtrykke grundstofferne ved simple tegn; således betegnede de metallerne ved cirkler, i hvilke de anbragte begyndelsesbogstaver til vedkommende metals latinske navn; alkalierne og jordarterne blev betegnede ved trekanter, i hvilke ligeledes blev anbragt begyndelsesbogstavet til stoffets latinske navn og så videre. Ved sammenstilling af forskellige tegn fremkom betegnelserne for forbindelserne.

Af Hassenfratz' mange arbejder kan nævnes: Géographie elementaire (1792), Cours de physique celeste (1803 og 1810), Sidérotechnie (1812); fremdeles arbejder om isens krystallisation, forbrændingen, planternes ernæring, aræometri, jernets ilter, lydens forplantning og så videre.