Johan Linnemann
Johan Linnemann (26. august 1826 - 20. oktober 1906), dansk officer, født i Vejle, død i København. Efter at være blevet student kom han 1846 ind på Højskolen, hvor undervisningen afbrødes på grund af krigen; 1850 blev han premierløjtnant og ansattes 1853 til tjeneste ved 1. Artilleriregiment. 1856, da han avancerede til kaptajn, blev han suppleantlærer i artilleri og broslagning ved Højskolen og medlem af Artilleri- og Konstruktionskommissionen, men allerede året efter fik han fast ansættelse som lærer og kongelig udnævnelse som sådan 1861. Krigen 1864 afbrød denne virksomhed, og han var da ansat på Københavns søbefæstning, men 1865 blev han konstruktør ved artilleriet og opgav nu lærervirksomheden. Som konstruktør foretog han mange rejser til udlandet og tilvejebragte forskellige panserbrydende kanoner til Danmarks søforter. 1874 blev Linnemann chef for 6. Feltbatteri, men havde som medlem af Feltskytskommissionen tillige del i anskaffelsen af feltkanonen af model 1876.

Udnævnt til oberst 1876 blev han først midlertidig og fra 1879 virkelig stabschef ved artilleriet, mens han desuden var medlem af kommissionen for den historiske våbensamling og af Befæstningskommissionen af 1883. Samme år blev han chef for 1. Artilleriregiment, overværede 1886 de russiske øvelser ved Krasnoje-Selo og sendtes 1889 til Frankrig. Hjemkommet herfra blev han udnævnt til generalmajor, generalinspektør for artilleriregimenterne med mere samt til generalinspektør for søartilleriet. Han havde som sådan en væsentlig andel i tilvejebringelsen af magasingeværet model 1889, og desuden indførte han røgsvagt krudt, anskaffede nyt skyts og lysmateriel til land- og søbefæstningen, brisantgranater og lod et kanonværksted indrette.

1896 fik Linnemann på grund af alder sin afsked fra militærtjenesten og udnævntes samtidig til storkors af Dannebrog.