Kleopatra
Klepatra, navn på flere kvinder af de hellenistiske fyrstehuse. Mest kendt er den ægyptiske konge Ptolemaios Auletes' datter, som ved sin fars død (51 f.Kr.) fik regeringen i Ægypten sammen med sin bror Ptolemaios, der endnu var et barn.

Hun kom imidlertid snart i strid med dennes formyndere, som fortrængte hende fra regeringen, og da Cæsar 48 kom til Ægypten, anså han det for sin opgave at mægle i striden. Han bestemte, at Kleopatra skulle have del i regeringen igen, hvilket gav anledning til den såkaldte alexandrinske krig, under hvilken Ptolemaios omkom.

Efter at Kleopatra var blevet genindsat på tronen, blev Cæsar endnu i nogen tid i Ægypten, bedåret af Kleopatras skønhed. Hun fødte ham senere en søn Cæsarion.

Under den påfølgende romerske borgerkrig blev Kleopatra beskyldt for at have indtaget en tvetydig holdning og af triumvirerne stævnet til at møde i Tarsos (41). Her lykkedes det hende imidlertid straks at bedåre triumviren Antonius, som fulgte med hende til Ægypten. I de følgende år opholdt han sig jævnlig hos hende som hendes elsker, indtil Octavianus, som fandt, at han vedværdigede romerrigets anseelse, erklærede Kleopatra krig. I søslaget ved Aktion kæmpede Antonius ved Kleopatras side, og da hun tog flugten, flygtede han med (31).

Efter at Octavianus var kommet til Ægypten, og Antonius havde dræbt sig selv, søgte Kleopatra endnu at bedåre også den ny sejrherre. Men da det ikke lykkedes, dræbte hun sig selv, efter fortællingen ved at lade sig stikke af en giftslange (30).

I Rom var jublen udbredt. For romerne stod hun som det forfærdeligste uhyre, der truede med at blive hele rigets fordærv. At hun var både forførerisk og intrigant og ikke havde nogen øm samvittighed i valget af sine midler, kan næppe nægtes, selv om de beretninger, vi har om hende, ikke er upartiske.