Hadding
Hadding, dansk sagnkonge, hovedperson i en eventyrlig saga, som efter en norsk-islandsk sagamand er optaget i Saxos 1. bog.

Fordrevet fra Danmark ved farens død opfostres Hadding af en jætte i Sverige og kommer i elskov til jættens kæmpestore datter Hardgreip, der følger ham ud i verden, men sønderrives af de andre jætter.

Hadding tumler sig i krigerlivet, hjulpet af den ham ukendte Odin, der som fremmed olding fører ham på sin hest over land og hav og giver ham klogskabsråd; snart sejrende, snart underlegen, hævnende sin fars død og øvende stordåd på vikingetogt, til sidst, da han har dræbt et overnaturligt væsen i dyreham, forandet af en jættekvinde og kastet skibbruden i land - vender han sig endelig til aserne og dyrker dem.

Han fælder en kæmpeagtig jætte i Norge og befrier derved kongedatteren Ragnhild, som han ægter. Da han sidder om vinteren med sin brud i hallen, oplever han sit livs sælsomste hændelse; en kvinde med blomster i barmen viser sig for ham og lover at føre ham til det land, hvor det grønnes selv på denne tid, og hun fører ham da på en underjordisk vandring over sletten med herlig klædte skikkelser til en elv, der hvirvler våben med sig, og hinsides den forbi kæmpende krigerskarer til en uoverstigelig mur; her river kvinden hovedet af en hane og kaster det over muren; straks indenfor får det liv og høres at gale til tegn på, at livet her fødes på ny ud af døden.

Hadding vender tilbage og fortæller sine oplevelser. Senere finder han sin død: på det falske rygte om sin svenske fostbror, kong Hundings død tager han sig af dage ved hængning, og da Hunding hører dette, gør han et stor gravøl for Hadding og drukner sig i mjødkarret.

Hadding har ingen gammel plads på den danske trone; de bedst ordnede kongerækker, de danske og de islandske, kender ham slet ikke der. Sagaen om ham er sen, fra den sidste del af vikingetiden, og dannet ved lån fra forskellige heltedigtninger, især Skjoldunge- og Volsung-sagnene.

Et historisk grundlag findes kun for hans krigspuds på vikingetogt, der svarer til selve vikingetidens fortællinger om Hastings erobring af byer.

Selve navnet Hadding tilhører derimod en gammel, meget uklar sagnskikkelse (jævnfør Helge Haddingskade), der vistnok også har stået i forbindelse med dødsriget. Den foreliggende fortælling om Haddings dødsvandring er dog ikke nogen rent nordisk sagndannelse; i sin hele ordning er den indrettet efter de kristne digtninger om kvinden, der fører helten til udødelighedslandet; men digteren har vidst at indflette ægte nordiske tærk i denne ramme på en egen overbevisende måde.

Hele sagaen er opdigtet, forfattet i en tid, da den vesterlandske kristelige kultur og vikingelivet øvede deres fulde indflydelse, men er digtet med det formål at levere et indlæg for den gamle gudetro.