Hagbard
Hagbard (senere Havbor), hovedhelten i et af de ældste danske kongesagn: Hagbard gæster i kvindeklæder kong Sigars datter Signe, han forrådes for kongen og bliver fanget og hængt; Signe, der har lovet at følge ham i døden, indebrænder sig og sine møer, da hun ser Hagbards kappe i galgen.

I sin ældste form - en dansk prosaoverlevering blandet med brudstykker af kvad i Saxos 7. bog - indledes sagnet med hans brødres fald for kong Sigars sønner og med Hagbards hævn over deres død; og det slutter med Hake Håmundsøns hævn for broren Hagbard.

I den middelalderlige danske folkevise handler det alene om Hagbards og Signes elskov. Desuden kendes det fuldstændige sagn i spredte norske og islandske optegnelser og i visen om Benedikt, sikkert oprindelig forfattet i Norge. Sagnet er fra ældgammel tid knyttet til landsbyen Sigersted ved Ringsted i Sjælland, der sagdes at have været kong Sigars kongsgård. Senere er det henlagt til mangfoldige andre steder i Danmark, Norge og Sverige; dog har kun henførelsen til Ongeløen i det nordlige Norge noget krav på høj alder.

Sigar nævnes som berømt konge allerede i Vidsidkvadet; og sagnet har rimeligvis et historisk grundlag i Sigersteds tilintetgørelse som kongesæde.