Hake Håmundsøn
Hake Håmundsøn, dansk sagnhelt, bror til Hagbard, søkonge; ved rygtet om Hagbards død hos kong Sigar drog han til Sjælland; skjult af grene som en vandrede skov overfaldt han Sigars kongsgård, sejrede og brændte alt ned til grunden.
På Saxos tid knyttedes en mængde stedlige overleveringer til Hake Håmundsøns hævntogt, således Valbrønden, hvor de dræbte blev kastede ned, bakken med tomt af kong Sigars gård, hvor en bjælke i mands minde var pløjet op, og fremfor alt Hakehøjen, hvor Hake Håmundsøn skal være blevet højlagt, da han faldt for de tilstrømmende sjællandsfarere; det er en mægtig gravhøj ved Susåens bred, omgivet af mange mindre; siden slutningen af 18. århundrede har man urigtig betegnet den som »Hagbard høj«. Derimod er der i den senere middelalder og længere ind i tiden under indflydelse af Havbor-visen vokset en række mere romantiske stedfæstelser op: Højen, hvor Hagbard blev hængt, Signelilles Jomfrubur, Ternehullet, hvor den onde terne blev »sat i jord« og så videre.
Til Hake Håmundsøns vikingeliv med dets hårdføre og regelbundne liv knyttes ofte Starkard den Gamles tidlige krigeroplevelser, således sejren over kong Hugleik i Upsal. Hake bruges ofte som navn på en stærk dansk kæmpe, således en af Rolf Krakes berserker og Hake Huggenkind i Braavalla-slaget.