LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Frankrig            Frankrigs kongerække         


Ludvig 9.
Ludvig 9. (25. april 1214 - 25. august 1270), den Hellige, konge af Frankrig.

Han var søn af Ludvig 8. og fulgte 12 år gammel. denne på tronen. I de første 10 år af hans regeringstid førte hans mor Blanche af Kastilien regeringen i hans navn. Hun regerede dygtig og opdrog den unge konge fortræffelig. Fra 1236 begyndte Ludvig selv i større omfang at tage del i styrelsen. Fra 1241 måtte han kæmpe med oprørske stormænd, og året efter udviklede dette sig til en krig med England. Ludvig sejrede først over stormændene, derpå over englænderne, med hvem han så 1243 sluttede en fem års våbenstilstand.

Han arbejdede de følgende år på at skaffe fred og ro i landet og opnåede det. Over for gejstligheden viste han altid stor hengivenhed og ærbødighed, men samtidig megen fasthed, hvor den prøvede at modsætte sig den kongelige myndighed. Pave Innocens 4. fandt under sine kampe med kejser Frederik 2. et sikkert tilflugtssted i Frankrig. 1248 påbegyndte Ludvig et korstog, som han rettede mod ægypten, der nu ansås for arnestedet for muhammedanernes magt. Først trængte han sejrrig frem til Damiette og erobrede denne by, men derpå led hæren stærkt under sygdomme, og 1250 måtte Ludvig overgive sig til muhammedanerne med resterne af sin hær. Han løskøbtes dog endnu samme år og begav sig derpå med en lille hærstyrke til Palæstina. I nogen tid kæmpede han nu her uden at opnå synderlig, men så døde moren, og der udbrød bondeuroligheder i Frankrig, så han blev nødt til at vende tilbage 1254. Fra nu af optoges Ludvig af et omfattende lovgivningsarbejde, især efter at han 1258 havde nået en endelig overenskomst med England og derpå sluttede en lignende med Aragonien.

Englænderne fik nogle omstridte grænseprovinser ved Guienne, men opgav deres krav på Normandiet, Aragonien opgav sine fordringer på Languedoc, Frankrig sine på Barcelona. Derpå fæstedes kongemagten indadtil. Adelens dueller og private kampe hæmmedes, kirken behandledes med respekt, men også med fasthed, og over for bykommunerne begyndte man at skabe en kongelig kontrol gennem pålidelige embedsmænd; samtidig virkede han til fordel for dem ved forbedringer i deres finansstyrelse. I det hele ordnedes embeds- og dommerstanden, og kongen vågede strengt over, at de gældende regler overholdtes. Man har tillagt ham en samlet lovgivning, kendt under navnet Etablissements de saint Louis, men det er et privat samlerforetagende. Ludvig indskrænkede sig til enkelte bestemte reformer uden at indlade sig på en systematisk lovgivning for hele landet.

Under alt dette optoges Ludvig imidlertid stadig af korstogstanker, og 1270 drog han ud endnu en gang. Togtet gik denne gang til Tunis, men ikke længe efter døde kongen af pest. 1297 erklæredes han for helgen. Ludvig vandt i høj grad folkets hengivenhed. Han var from og redelig som tapper og dygtig, og hans personlige optræden var yderst vindende. Han bidrog særdeles meget til kongemagtens forøgelse, mindre ved enkelte bestemte skridt end ved den tillid til den, han under sin lange regering skabte i befolkningen. For Frankrig var hans regering en lykkelig tid med gode materielle forhold og en stærk åndelig Udvikling. 1234 havde Ludvig ægtet sin kusine Margrete af Provence, og han havde med hende 11 børn, af hvilke Filip fulgte ham på tronen.