LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Frankrig         


Marie Antoinette
Marie Antoinette (2. november 1755 - 16. oktober 1793), Josephe Jeanne, dronning af Frankrig, født i Wien, henrettet i Paris 16. oktober 1793.

Hun var yngste datter af Frants 1., kejser af Tyskland, og Maria Theresia. 1770 ægtede hun Frankrigs kronprins, Ludvig 15.s sønnesøn, den senere Ludvig 16. Hun var på forhånd upopulær i Paris som østrigerinden, hvis ægteskab med kronprinsen skyldtes den lidet yndede alliance med Østrig. Værre blev det da bryllupsfestlighederne gav anledning til betydelige ulykker, der kostede 130 tilskuere livet, mens 1.200 såredes. I Versailles stødte hun desuden hofkredsene fra sig ved overlegen optræden og ved at sætte sig ud over de etiketteregler, der generede hende. Hurtig kom talrige rygter i gang om hendes letfærdighed, rygter, der dog ikke havde andet grundlag end hendes lyst til at more sig og deltage frit i alle fornøjelser. Over sin mand, der 1774 blev konge, vandt hun efterhånden stor magt, men selv interesserede hun sig ikke for ham. Hun benyttede sin indflydelse først og fremmest til at skaffe penge til store fester, til juveler og dragter og endelig mest af alt til at skænke bort til dem, der vandt hendes yndest. Hendes opfattelse af de forskellige ministre bestemtes af deres færdighed i og villighed til at skaffe alle de penge, hun ville have; derfor bidrog hun til stor skade for monarkiet til at styrte Turgot. Desuden støttede hun stadig den østrigske politiks indflydelse i Frankrig, ledet som hun bestandig var fra Wien. Alt bidrog det til at gøre hende stadig mere upopulær. Da så revolutionsbevægelserne begyndte med Rigsstændernes sammentræden 1789, blev det dronningens stadige tanke at bekæmpe deres indflydelse og hævde fyrstemagten og hoffets stilling.

Togtet til Versailles oktober 1789 var først og fremmest rettet mod hende, og hun var ved denne lejlighed udsat for betydelig fare. Omsider forstod hun nu, at hoffet måtte søge en udsoning med folkelederne, og hun vendte sig da til Mirabeau. Hendes tanke synes dog kun at have været at benytte denne, og i hvert fald blev planerne uden resultat, da Mirabeau døde foråret 1791. Fra nu af tilrådede hun flugt og satte igennem, at dette forsøgtes. Da det var mislykket, opgav hun håbet. Efter revolutionen 10. august 1792 blev hun arresteret med kongen, og den følgende tid tilbragte hun da i Templefængslet. Hendes mand henrettedes januar 1793, hendes søn skiltes fra hende juli samme år, og i august stilledes hun omisider selv for revolutionsdomstolen. Nogle flugtforsøg mislykkedes, og oktober 1793 dømtes hun til døden som deltager i forræderiforsøg mod Frankrig. Man havde under processen gentaget alle slags tåbelige anklager mod hende; hun havde afvist dem med foragt, men den forbindelse med udlandet, for hvilken hun fældedes, var hun skyldig i. Marie Antoinette havde en datter, Marie Therese Charlotte, født 1778 og efter 1799 hertuginde af Angouléme, samt to sønner, af hvilke den ældste, født 1781, døde allerede 1789, den næste, født 1785 (se Ludvig 17.), døde under revolutionen.