LexOpen   - Dit online leksikon

  Forside           Biografier            Seriemordere         


Mary Ann Cotton
Mary Ann Cotton (oktober 1832 – marts 1873) var en engelsk seriemorder, som menes at have drabt op til 20 mennesker, hovedesageligt med arsenik forgiftning

Barndom
I oktober 1832 blev Mary Ann Robson, født i den lille engelske landsby, Low Moorsley, County Durham, som I dag kaldes Sunderland. Hendes barndom var ikke en lykkelig barndom. Hendes forældre var begge under 20 da de blev gift. Hendes far Michael, var minearbejder, og kunne dårligt brødføde sin familie, han var brændende religiøs, og disciplinen var streng over for Mary Ann og hendes bror Robert. Han var også aktiv i metodistkirkekoret.

Da Mary Ann var 8 år gammel, flyttede hendes familie til byen Murton, hvor hun blev sendt til en ny skole, og der havde hun vanskeligheder med at finde nye venner. Kort efter de var flyttet faldt hendes far cirka 4.000 meter til hans død, i en mineskakt i Murton kulmine.

Da Mary Ann var 14 år gammel havde hendes mor giftet sig igen. Mary Ann kunne ikke lide sin nye stedfar, Robert Stott, men hun kunne lide de ting, hans bedre løn kunne købe. Da Mary Ann var 16 år gammel, kunne hun ikke længe holde, hendes stedfars strenge opdragelse ud mere, så hun flyttede ud, for at blive barneplejerske hos familien Edward Potter, i den nærvedliggende landsby South Hetton. Hun gjorde tjeneste der i 3 år, hvorefter hun vendte tilbage til hendes mors hus, og uddannede sig som dameskrædderinde. Omkring dette tidspunkt mødte hun en kulminearbejder, ved navn William Mowbray.

Ægtemand nr. 1 William Mowbray
Mary Ann, i en alder af 20, giftede sig med William Mowbray, i Newcastle, ved Tyne, og de flyttede snart til Plymouth, Devon. Parret fik 5 børn, hvoraf 4 døde af sygdom. William og Mary Ann flyttede tilbage til det nordøstlige, og Mary Ann, fik yderligere 3 børn, som alle døde, William blev formand ved South Hetton kulmine, og brandmand, på en dampbåd. Han døde af en tarmsygdom i januar 1865. William var forsikret, hos British and Prudential Insurance office og som Williams enke, modtog Mary Ann, forsikringssummen på 35 pund ved hans død.

Ægtemand nr. 2 George Ward
Kort tid efter Mowbrays død flyttede Mary Ann til Seaham Harbour, Durham, hvor hun indledte et forhold til Joseph Nattrass. Han var dog imidlertid forlovet med en anden kvinde, og Mary Ann, forlod Seaham; kort efter Nattrass' bryllup. I den tidsperiode, døde et af Mary Anns børn, en pige på 3½. Det efterlod hende tilbage med et barn, ud af de 9 hun havde født, Nattrass ville komme ind i Mary Anns liv senere.

Mary Ann flyttede tilbage til Sunderland og fik arbejde på Sunderland Sygehus. Hendes eneste overlevende barn, Isabella, blev sendt hen for at bo hos Mary Anns mor.

På sygehuset, var en af hendes patienter en maskinarbejder ved navn George Ward. Efter et forhold giftede de sig i august, 1865, i Monkwearmouth. Imidlertid blev George ved med at lide af et dårligt helbred, og han døde i oktober 1866, efter lang tids sygdom, karakteriseret ved lammelser og tarmproblemer. Den behandlende læge, gav senere vidneforklaring om at Ward var en skrantende mand, men det overraskede ham, at han døde pludselig. Endnu en gang modtog Mary Ann forsikringspenge, ved hendes mands død.

Ægtemand nr. 3 James Robinson
James Robinson var skibsbygger ved Pallion, Sunderland, og hans kone, Hannah, var død fornylig. James hyrede Mary Ann som husholderske, i november 1866, og en måned senere var James baby død. Han vendte sig mod sin husholderske for trøst, og hun blev gravid. Mary Anns mor, som boede i Seaham Harbour, County Durham blev syg og hun rejste øjeblikkelig hjem til hende. Hendes mor fik det bedre, men begyndte så at klage over mavepine, og kort tid efter hendes datters ankomst døde hun. Hun døde i en alder af 54, den 9. juni, ni dage efter datterens ankomst. Datteren Isabella, fra ægteskabet med William Mowbray, kom med tilbage til Robinsons husholdning og kort tid efter fik hun mavepine og døde, ligeledes gjorde 2 af James andre børn. Alle 3 børn blev begravet med 2 ugers mellemrum af hinanden, i april 1867.

Fire måneder senere, blev den sørgende enkemand, gift med Mary Ann. Deres baby, en datter som blev født i november, blev døbt Mary Isabella, i marts 1868, blev Mary Isabella, syg med familiesymptomerne, og døde. James var imidlertid blev mistænksom over for sin kone, og da han tegnede en livsforsikring, opdagede han, at hun lavet en gæld på 60 pund bag hans ryg og at hun havde stjålet mere end 50 pund, som hun skulle have sat i banken. Den sidste dråbe var, da han opdagede, at hun havde fået hans børn, til at pantsætte værdigenstande, for sig. Han smed hende ud.

Ægtemand nr. 4 Frederick Cotton
Mary Ann var desperat og boede på gaden, da hendes veninde Margaret Cotten, præsenterede hende for sin bror Frederick, en grubearbejder, som fornylig var blevet enkemand og havde mistet 2 af hans 4 børn, han boede i Walbottle, Northumberland, Margaret have været en reservemor for børnene, Frederick jr. og Charles, i slutningen af marts 1870 døde hun af en ukendt mavelidelse, og overlod Mary Ann at trøste den sørgende Frederick, kort tid efter var hun gravid, med hendes ellevte barn. Frederick og Mary Ann blev gift (bigami) i september 1870 og deres søn Robert blev født tidligt i 1871. Kort tid efter fandt Mary Ann ud af, at hendes tidligere elsker Joseph Nattrass, ikke længere var gift og, at han boede tæt på i landsbyen West Auckland. Hun genoptog romancen og pressede hendes familie til at flytte tættere på. Frederick fulgte snart hans forgænger i graven i december samme år; en livsforsikring var blevet tegnet på ham, og hans sønner.

To elskere
Efter Fredericks død blev Nattrass hurtigt Mary Anns logerende. Hun fik arbejde som sygeplejerske hos forbrugsafgiftsembedsmanden John Quick-Manning, som var ved at genvinde kræfterne efter kopper. Snart var hun gravid, med hans barn, og hendes tolvte barn. Denne gang kunne det traditionelle hurtige bryllup ikke følge efter. Frederick jr. døde i marts, 1872 og babyen Charles snart efter, så blev Nattrass syg og døde, lige efter at han havde ændret sit testamente til Mary Anns fordel.

Udbetalingen på den livsforsikring som Mary Ann havde tegnet på Charles, ventede stadig på at blive hentet, og den var også blevet hentet, hvis ikke lige for en uforsigtig udtalelse.

Charles Edward Cotton død og ligsynet
Mary Anns fald kom, da hun blev bedt af sogneembedsmanden Thomas Riley om at hjælpe med at passe kvinder, der var syge af kopper. Hun klagede, over den eneste overlevende Cotton dreng, Charles Edward, at han var i vejen, og spurte Riley om han kunne blive sendt til fattighuset.

Riley som også arbejde som West Aucklands assistentembedsmand, som afholder ligsyn ved mistænkelige dødsfald, sagde at hun ville være nød til at ledsage ham. Hun fortalte Riley, at drengen var syg og tilføjede at »jeg vil ikke være besværet af ham længe, han vil ryge ligesom resten af familien Cotton« Riley svarede »nej der sker ikke noget af den slags – han er en fin og rask dreng« så han blev chokeret da Mary Ann fortalte ham, at knægten var død. Riley gik til politiet, og fik lægen til at forsinke dødsattesten, indtil at omstændighederne var blevet undersøgt.

Mary Anns første stop, var ikke ved lægen, men derimod hos forsikringsselskabet, hvor hun fandt ud af, at hun ikke ville få udbetalt pengene, før der var en dødsattest. Et ligsyn blev holdt og nævningen kom tilbage med dommen, naturlig død. Mary Ann påstod, at hun havde prøvet at lette Charles sygdom ved hjælp af salep-gøgeurt og at Riley ville have hævn, fordi hun havde afvist hans tilnærmelser.

Men en lokal avis, som havde interesse i historien, fandt ud af at Mary Ann, havde flyttet rundt i hele Nordengland, og at hun havde mistet 3 ægtemænd, en elsker, en ven, hendes mor, og et dusin børn, og alle var døde af samme sygdom.

Anholdelsen
Rygter blev til mistanke og retsmedicinske undersøgelser. Den læge som havde undersøgt Charles, havde gemt prøver, og disse blev testet positiv for arsenik. Han gik til politiet, som anholdt Mary Ann og beordrede opgravning af Charles lig. Hun blev anklaget for hans mord, retssagen blev forsinket på grund af fødslen af barnet, som hun ventede med Quick-Manning.

Retssagen og henrettelsen
Forsvaret påstod ved Mary Anns retssag, at Charles have indåndet arsenik, som var brugt som farvestof, i det grønne tapet i Cotton-huset; og at det var det, han var død af.

Nævninge voterede i 90 minutter før de fandt Mary Ann skyldig.

Flere benådningsansøgninger blev forlagt indenrigsministeren men til ingen nytte. hun blev hængt i Durham, den 24. marts 1873. Hun døde langsomt på grund af, at bødlen havde fejlbedømt, faldet som er nødvendig for en »hurtig« henrettelse.