Olof Skötkonung
Olof Skötkonung, svensk konge, søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storrade, død cirka 1022.

Erik havde kort før sin død (i de sidste 10 år af 10. århundrede) fejdet mod Danmarks konge Svend Tveskæg og en tid endog siddet inde med Danmark; men med Olof Skötkonung udsonede Svend sig snart og ægtede hans mor Sigrid. I forening vendte de sig mod Norges konge Olaf Tryggvessøn, der faldt ved Svold (1000), hvorefter Norge deltes mellem sejrherrerne, der dog indsatte Haakon Jarls sønner Erik og Svend til jarler.

Olof Skötkonung synes ikke at have arvet sin fars krigernatur; han sad rolig hjemme og lod Svriges skattelande øst for Østersøen gå tabt. Da Olaf den Hellige 1014 opkastede sig til hersker i Norge, blev Olof Skötkonung højlig forbitret og tænkte på krig mod ham; men på det stor vinterting ved Uppsala tvang Torgny Lagmand som bøndernes ordfører Olof Skötkonung til at opgive disse planer og endog trolove Olaf med sin datter Ingegerd. Olof Skötkonung hindrede dog, at denne forbindelse kom i stand; men Olaf ægtede da Olof Skötkonungs anden datter Astrid, der da var i besøg hos Ragnvald Jarl i Vestergötland. Der herskede imidlertid stort misnøje med Olof Skötkonung blandt bønderne; men på en sammenkomst af de misfornøjede indfandt nogle af kongens rådgivere sig og fik dem til at hylde Olof Skötkonungs søn Anund Jakob. Nu udsonede Olof Skötkonung sig med Norges konge (cirka 1020); i hans sidste år var sønnen hans medregent.

Under Olof Skötkonung vandt kristendommen den første betydelige fremgang i Sverige, dog væsentlig i Vestergötland, hvor den hellige Sigrid virkede, der ved Husaby skal have døbt Olof Skötkonung selv. Så meget er vist, at Olof Skötkonung var kristen.

Olof Skötkonungs tilnavn synes at komme af ordet skot (af oldnorisk skjóta, skyde), der betegner et sammenskud, en frivillig skat, og navnlig brugtes om ydelserne til paven, de såkaldte Pederspenge. At Olof Skötkonung skulle have forsøgt at indføre denne afgift i Sverige, er så meget mere sandsynlig, som hans samtidige, Knud den Store, virkede med stor iver for den i sine riger.