Otto Frederik Müller
Otto Frederik Müller (2. marts 1730 - 26. december 1784), dansk naturforsker født og død i København.

1748 blev han dimitteret til universitetet. Han studerede først teologi, derefter jura, men også dette studium opgavn han snart for at hellige sig til naturvidenskaberne. Hans interesse for disse var nemlig blevet vakt, efter at han 1753 var blevet ansat som huslærer for den afdøde statsministers, grev Schulins, søn på Frederiksdal. I begyndelsen var det navnlig botanikken, der fængslede ham, men egnens rige dyreliv tiltrak sig mere og mere hans trang til videnskabelig undersøgelse, og 1764 udgav han sit første zoologiske arbejde: Fauna insectorum Fridrichsdalina. Samme år blev han optaget som medlem af det berømte kejserlige leopoldinske akademi, til hvilket han året forud havde indsendt et arbejde, Enumeratio ac descriptio libellularum agri Fridrichsdalensis [trykt 1767 i akademiets Nova acta]. Efter udgivelsen af den nævnte Fauna insectorum foretog han med den unge grev Schulin, hvem han havde dimitteret til universitetet, en længere rejse til Mellem- og Sydeuropa og benyttede denne ti lat stifte bekendtskab med mange af datidens fremragende zoologer og træde i forbindelse med udenlandske akademier, der optog ham som medlem.

1769 udgav Müller to mindre afhandlinger: »Om en ny slægt af vandinsekter, kaldet vandspindeler« og »Efterretning om ubekendte enøjer i vore ferske vande«, der begge må betragtes som forarbejder til to af Müllers betydeligste arbejder, nemlig Hydrachnae quas in aqvis Daniae palustribus detexit etc. [med 11 tavler], der dog først udkom 1781, og det berømte, først efter hans død udgivne hovedværk, Entomostraca s. insecta testacea quae in aqvis Daniae et Norvegiae reperit etc. [med 21 tavler, 1785], i hvilket han lagde grundvolden til småkrebsenes systematik.

1769 blev Müller medlem af det svenske vetenskapsakademi og 1770 af det throndhjemske videnskabernes selskab. Af det danske videnskabelige selskab blev han medlem 1776.

I Zoologiae Danicae prodromus [1776] nedlagde Müller det foreløbige resultat af sine havundersøgelser ved norske og danske kyster. 1777 begyndte han udgivelsen af sit berømte hovedværk Zoologia Danica s. animalium Daniae et Norvegiae rariorum ac minus notorum descriptiones et historia, af hvilket 1. hæfte udkom med 40 kobbertavler, 2. hæfte [1780] med tab. 41-80. En senere udgave fortsattes af Abilgaard, Rathke, Vahl og Holten og udkom i 4 bind [1788-1806].

Blandt de arbejder, der har bidraget mest til at gøre Müllers navn berømt, må nævnes hans Vermium terrestrium et fluviatilium s. animalium infusoriorum, helminthicorum et testaceorum, non marionorum, succincta historia, I-II [1773-74], hvori der gøres det første alvorlige forsøg på at etablere en videnskabelig systematik for infusorierne. Endnu større betynding fik dog hans Animalcula infusoria fluviatilia et marina, der først udkom året efter hans død, ledsaget af 50 tavler. Et vigtigt bidrag til annelidernes naturhistorie leverede han i »Von Würmern des süssen und salzigen Wassers« [med 16 tavler]. Foruden de nævnte større arbejder har Müller publiceret talrige mindre, men på selvstændige og omhyggelige undersøgelser baserede afhandlinger, af hvilke her kun skal nævnes: »Pilelarven med dobbelt hale og dens phalæne« [1772], »Beobachtungen über einige chaotische Thiere« [1775], »Det nøjsomme møl« [1779], »Om bændelorme« [1781] og »Om infusionsdyrenes forplantningsmåder« [1783].

Også som botaniker har Müller indlagt sig fortjenester ved udgivelsen af et ikke ringe antal skrifter. Til de større af disse hører hans Flora Fridrichsdalina [1767] og de 5 hæfter af Flora Danica, som han udgav 1775-82. Det er dog navnlig hans studier over de lavere planteformer, der har fået betydning, især herved, at han i disse arbejder bekæmpede læren om selvavl og hævdede, at selv de lavest stående planter opstår af frø eller kim.

Insekter beskrevet af Otto Frederik Müller